Staten spildte millioner på hjælp til irakere

En række frivilligt hjemsendte irakere har aldrig fået den hjælp, som de danske myndigheder lovede dem

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Den danske stat har både spildt millioner af kroner og brudt løftet om at hjælpe en række afviste irakiske asylansøgere, som i årene 2007-2010 frivilligt gik med til at forlade landet.

Det skriver Amnesty Internationals medlemsblad, Amnesty, som har fundet 15 af de 34 hjemvendte asylansøgere, der i perioden skrev under på den såkaldte kontraktordning om jobtræning og økonomisk støtte til at vende hjem.

Udenrigsministeriet har i alt betalt syv millioner kroner til den tyske organisation Agef, som skulle stå for støtte og rådgivning i Irak, men ingen af de hjemvendte irakere, som Amnesty har besøgt i Irak, har nogensinde haft kontakt med Agef i Irak.

Også Udenrigsministeriet konkluderer, at der er problemer.

- Samlet set lå projektets målopfyldelse i forhold til tilbagevendte irakere dermed meget langt under det forventede, lyder det i Udenrigsministeriets egen undersøgelse, som Amnesty har fået aktindsigt i.

Ifølge rapporten havde ministeriet svært ved at trække regnskaber og perioderapporter ud fra Agef, så samarbejdet blev afbrudt, og i dag vil Agef ikke kommentere sagen, mens organisationens hjemmeside er lukket.

Kontraktordningen, som staten indgik med irakerne, skulle gøre det lettere for irakerne at blive integreret i det land, som flere af dem ikke havde set i mange år. Men de hjemvendte irakere - alle enlige mænd - er altså blevet ladt i stikken.

Kun 34 ud af 456 afviste irakere, der befandt sig i Danmark, skrev under på den frivillige kontraktordning.

De fleste var for bange og turde ikke skrive under, fremgår det af en rapport fra Dansk Røde Kors Asylafdeling, som Amnesty har fået aktindsigt i.

Tilbage i Irak sidder de 15 irakere. To bor i Bagdad og oplyser, at de er blevet truet adskillige gange af væbnede grupper.

En tredje skjuler sig for al-Qaeda, mens Ali - der kom til Danmark som uledsaget flygtningebarn i 2008 - er tilbage i Kirkuk, hvor hans forældre og to mindre søskende blev dræbt af en selvmordsbombe på en restaurant samme år.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik