TV: Rebelske elefanter i København ville ikke hjem

Elefanterne ville ikke med tilbage og løb ind i en baggård, fortæller vidne

Flere beboere i området spærrede øjnene op. (Læserfoto indsendt på 1224)
Flere beboere i området spærrede øjnene op. (Læserfoto indsendt på 1224)

Billisterne på Borups Allé fik sig her til morgen et chok, da de kunne se to elefanter gå løs på Borups Allé i København.

Politi og domptør fra Cirkus Benneweis fandt hurtigt elefanterne, der ikke var nået mere end 200 meter væk fra lejren.

Men de rebelske elefanter nød tilsyneladendre deres udflugt og ville ikke med tilbage til pladsen. Derfor løb de ind i en baggård, da politiet forsøgte at guide dem tilbage.

Se også: GALLERI: Elefanter løs i København



112 - 12. sep. 2012 - kl. 09:39 TV: Elefanter løs i Københavns trafik

6-7 politifolk skulle der til
Samir Khadtou bor på Borups Allé, og han var ved at få morgenkaffen galt i halsen, da han pludselig så de løsslupne elefanter.

- Da politi og cirkusflok kom for at fange elefanterne, løb de ind i vores baggård. To politimænd måtte stille sig bagerst i gården for at sikre, at de ikke løb længere ind, mens de resterende prøvede at lokke elefanterne ud. Der var omkring 6-7 politifolk plus et par stykker fra cirkusset, siger Samir Khadtou til ekstrabladet.dk.

Cirkuspersonalet hentede herefter en gaffeltruck med hø for at lokke deres elefanter med hjem igen.

Elefanterne er nu tilbage, hvor de hører hjemme.

Pressechef for Cirkus Benneweis, Louise Mandrup, beklager, at det lykkedes elefanterne at stikke af, men hun forsikrer, at situationen er under kontrol, og at elefanterne, Vana Mana og Sonja, har det godt.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen