'Dovne Robert' vil rådgive arbejdsløse

Robert Nielsen har evnerne til at blive jobkonsulent, mener hans egen coach

  • 44-årige Robert Nielsen skal måske være jobkonsulent. (Foto: Mogens Flindt)
44-årige Robert Nielsen skal måske være jobkonsulent. (Foto: Mogens Flindt)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Det tyder på, at arbejdsløse Robert Nielsen - bedre kendt som 'Dovne Robert's optræden i diverse medier har båret frugt.

Læs mere:

Se også: Minister kritiserer arbejdssky Robert

Manden, der har efterlyst et 'meningsfyldt job', blev forleden tilbudt at blive klummeskribent for Anders Lund Madsen, og da han i går var til samtale hos en jobcoach i forbindelse med sin jobplan, fik han at vide, at han med et par kurser i undervisning ville blive en god jobkonsulent.

- Min coach hos konsulentvirksomheden Cube på Vesterbrogade i København var rigtig flink, men hun blev vist lidt overrasket, da hun fandt ud af hvem det var, hun skulle have samtale med, siger Robert Nielsen og griner.

Læs mere:

nationen 11. sep 2012 Se også: Robert: Min datter skal heller ikke finde sig i en skid

Vil gerne arbejde
Ifølge Robert Nielsen gik samtalen hos '2. aktøren' (jobcentret sender efter noget tid arbejdsløse videre til en 2.aktør som led i en jobplan, red.) vældig godt, og han synes da også selv, det ville være sjovt at hjælpe andre arbejdsløse med at få et job.

- Det ville da være spændende. Jeg kender jo alle reglerne og coachen sagde, at jeg er god til at formulere mig. Så det er ikke umuligt, at jeg kunne gøre nytte på den front, siger han til ekstrabladet.dk.

God debat
- Jeg vil gerne understrege igen, at jeg ikke nægter at arbejde. Jeg nægter bare at tage et job, som overhovedet ikke har interesse for mig. Så vil jeg hellere være på kontanthjælp.

Robert Nielsen siger, at han er positivt overrasket over, at han har været med til at skabe så megen debat på så få dage.

- Det er fedt, at det er kommet op på nivaeuet højere, end at jeg ' bare er en nasserøv'. Jeg tror da, de fleste mennesker gerne vil have et ordentligt job, hvor de bliver behandlet pænt. Det er sådan set bare det, jeg beder om.

Læs mere:

Se også: Jobcentret: Nu skal Robert forklare sig

Skal stå skoleret
Efter de mange skriverier er 'Dovne Robert' desuden blevet indkaldt til en ekstra samtale på jobcentret d. 17. september.

- De siger, jeg skal forklare mig. Men der er intet at komme efter. Jeg har fulgt reglerne. Men de vil helt sikkert gerne have mig til at tage et hvilket som helst arbejde. Så må jeg tage den derfra, lyder det fra manden, som i dag skal puste ud sammen med venner efter de seneste dages mediestorm.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik