Samfund

Nokias nye smartphone river kursen ned

Aktiekurserne er raslet ned for Nokia efter lanceringen af deres nye Windows 8-smartphone, Lumia 920.

1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Nokias nye smartphone har både såkaldt flydende linseteknologi i kameraet, trådløs opladning og Windows 8.

Men trods de mange tekniske forbedringer faldt aktiekursen efter lanceringen i både Helsinki og New York med omkring 13 procent onsdag, skriver det finske nyhedsbureau FNB.

Microsoft og Nokia er ellers gået sammen for at forbedre deres konkurrenceevne på markedet - særligt overfor konkurrenten Apple med dens iPhone-succes.

Læs også:

Se også: Nokias flagskib hedder Lumia 920

- Det her er Lumia, verdens mest innovative smartphone, sagde Nokias administrerende direktør, Stephen Elop, ifølge nyhedsbureauet AFP ved lanceringen i New York.

Han fremhævede, at den nye smartphone er alternativet til de ansigtsløse sorte og grå ensartede smartphones, der ellers er på markedet.

Den nye smartphone kan både fås i farverne gul, rød, grå, hvid og sort.

Microsofts administrerende direktør, Steve Ballmer, mødte også op til lanceringen i New York, og udtalte ifølge AFP:

- Dette er en meget vigtig milepæl. Det er helt utroligt, hvor langt vi er nået i 18 måneders samarbejde med Nokia.

Researchleder i det britiske teleanalysefirma CCS Insight, Ben Wood, er dog ikke imponeret. Og aktiekurserne tyder på, at han ikke er den eneste, der havde håbet på et anderledes produkt.

- Lumia 920 føles mere som en videreudvikling af de Lumia-smartphones, der allerede findes, end den revolution, vi havde forventet fra det tætte samarbejde mellem Microsoft og Nokia, siger Ben Wood til nyhedsbureauet Reuters.

Efter hans mening bliver de to firmaer nødt til at bruge enorme summer på markedsføring samt sælge de nye smartphones til aggressivt lave priser.

Nokias andel af det globale smartphone-marked er gået fra 50 procent under den finske mobilproducents storhedstid, før iPhonen blev lanceret i 2007, til 10 procent i dag.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik