Persondata politik

Polen vil med i euroen efter krisen

Efter eurokrisen er Polen indstillet på at gå med i EU's valutasamarbejde, mens skepsisen øges i andre lande.

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Polens udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, siger i et interview med den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung, at hans land vil være medlem af euroen, når den kriseramte valuta har overvundet dens problemer.

- Vi er klar til at være med, når I har løst jeres problemer, og når vi kan sige til vores folk, at "nu er det sikkert at deltage". I kan dårligt fortænke os i ikke at ville gå med i eurozonen midt i denne alvorlige krise, siger Sikorski til avisen.

Polen, som blev medlem af EU i 2004, har sagt, at landet vil opfylde Maastricht-traktatens kriterier for at deltage i eurozonen i 2015, men har afvist at fastlægge en dato for afviklingen af den polske zloty på grund af gældskrisen.

De polske synspunkter præciseres dage efter, at tre fjerdedele tyskere i en meningsmåling giver udtryk for, at det dybt forgældede Grækenland burde smides ud af eurozonen eller sørge for at hente hjælp i andre lande.

I en ny meningsmåling siger to af tre østrigere, at der skal lukkes for mere hjælp til grækerne. I Karmasin-opinionsmålingen, der er offentliggjort i den østrigske avis Heute mandag, er 39 procent af de 500 adspurgte totalt imod mere hjælp til Grækenland.

26 procent er modstandere af tanken om mere hjælp. Kun 12 procent bakker 100 procent op om mere hjælp, mens 19 procent synes at støtte mere hjælp fra EU, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Undersøgelsen afspejler en stigende skepsis i de relativt stærke nordligt beliggende lande i eurozonen over fortsat at skulle bruge skatteydernes penge på at understøtte valutaunionens hårdt kæmpende sydlige medlemslande.

I Østrig har milliardæren og bilreservedelsmagnaten Frank Stronach kastet sig ind i politik med en opfordring til at droppe euroen og at gøre næste års parlamentsvalg til en folkeafstemning om landets rolle i Europa.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik