Har levet uden et hjerte i et halvt år

Tjekkiske Jakub Halik har på mirakuløs vis levet uden et hjerte i seks måneder

  • Tjekken Jakub Halik lever på mirakuløs vis uden et hjerte (Foto: Monitoreo de Medios de Guatemala)
Tjekken Jakub Halik lever på mirakuløs vis uden et hjerte (Foto: Monitoreo de Medios de Guatemala)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Det burde være umuligt. Men tjekkiske Jakub Halik er et levende bevis på, at man kan leve uden et hjerte. Det skriver flere internationale medier

Den 37-årige tjekke fik konstateret en ondartet kræftsvulst i hjertet, hvilket fik lægerne til at give ham to valg.

-Du kan leve med kræften til du dør, eller vi kan tage dit hjerte ud, selv om vi ikke har et transplantationshjerte klar til dig, lød meldingen.

Jakub Halik valgte sidstnævnte mulighed. Han fik fjernet sit hjerte den 3. april i år, og i stedet fik han indsat to mekaniske blodpumper.

Valget var let
På en pressekonference i Prag i onsdags blev Jakub Halik præsenteret af sin læge, professor og kardiolog Jan Pirk. Her fik den 37-årige sygdomsramte mand stor opmærksomhed fra pressen.

- Det var selvfølgelig en vanskelig afgørelse, men jeg havde egentlig ikke noget valg. Jeg ville kunne leve med kræften i ca. et år," sagde Jakub Halik.

I live uden puls
På konferencen beskrev Jan Pirk teknologien bag det mirakuløse og vellykkede indgreb.

-Patienten har ikke en følbar puls. Man har ikke troet på, at det kunne lade sig gøre at være i live uden puls, men det viser sig nu, at det er muligt," sagde han.

Den banebrydende og sensationelle teknologi kaldes HeartMate II. Teknologien erstatter dog ikke sinusknudens funktion med at udsende impulser, og derfor er der ingen følbar puls.

Den ene pumpe pumper blodet gennem aorta, mens den anden fører blodet til lungerne.

Er første overlevende
Den tjekkiske hjertepatient er stadig svag efter operationen, og han får en del hjælp. Men her fem måneder efter operationen kan han gå, snakke og spise.

Ifølge lægerne kan Jakub Halik leve i syv år med pumperne i brystet. Men han står allerede nu på en liste over folk, der venter på et donorhjerte.

Jakub Halik er den første person, der har overlevet denne slags operation. Tidligere døde en patient i Texas en uge efter indgrebet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik