McDonalds overtager Don Ø-restaurant

Cafe A Porta på Kongens Nytorv i København er solgt. McDonalds åbner burgerrestaurant og vil tilpasse indretningen de historiske lokaler

Det bliver til en McDonald-restaurant (Foto: Linda Johansen)
Det bliver til en McDonald-restaurant (Foto: Linda Johansen)

Friture-duften overtager de 600 kvadratmeter på Kgs. Nytorv i København, som hidtil har dannet rammerne om Cafe A Porta.

McDonalds Danmark bekræfter overfor Politiken Ibyen, at de har hyret en fransk arkitekt og danske entreprenører til at ombygge lokalerne ved Magasin de Nord - og tæt på både Det Kongelige Teater og hotel D'Angleterre, der også er under totalrenovering - til at stå for ombygningen, der 'kommer til at ske i respekt for stedets historie.

Det er ifølge nyhedssitet første gang McDonalds i Danmark rykker ind i historiske lokaler og tilpasser indretningen herefter.

A Portas ejere, som er tidligere Parken-boss Flemming Østergaard, Jakob Blom, Kristian Villumsen og Kasper Basse fra kæden Joe & The Juice, satte stedet til salg sidste år. De havde mistet millioner og mener metrobyggeriet på pladsen er årsagen til at omsætningen faldt dramatisk.

A Portas historie kan skrives tilbage til 1792, hvor der var konditori. Schweizeren Stephan a Porta kom til København i 1850'erne og indrettere restaurant.

Danmark ville ikke være Danmark, hvis der ikke var oprettet en protestgruppe på Facebook. ' Fanme Nej Til Mc Donalds På Kgs. Nytorv' har i sin første levetime fået 43 venner.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen