Ny forening vil hjælpe homo-muslimer

Unge homoseksuelle med anden etnisk baggrund har dannet en forening for at hjælpe hinanden og udvikle en ny kultur blandt etniske bøsser og lesbiske

  • Det går fremad for de etniske bøsser, men der er endnu lang vej, til man kan se dette i gadebilledet. (Modelbillede: AP)
Det går fremad for de etniske bøsser, men der er endnu lang vej, til man kan se dette i gadebilledet. (Modelbillede: AP)

- Sidste gang vi var i medierne, endte det med, at nogen blev alvorligt uvenner med deres familie, som ikke vidste, at de var homoseksuelle. Så vi er meget forsigtige, siger Ibrahim, der er 28 år og medstifter af den et år gamle forening Sabaah.

'Sabaah' betyder 'ny start', og det er netop en ny start, som Ibrahim og de 50 andre medlemmer af foreningen forsøger at skabe. En ny start for minoritets-etniske homoseksuelle, som absolut ikke har nemme kår hverken blandt visse danskere eller i deres eget miljø.

- Vi har medlemmer fra Tyrkiet, Pakistan, Indien, Kina og Latinamerika. Der er både muslimer, mormoner, buddhister og ortodoks kristne. Fælles for os er, at det er svært for os at blive accepteret som homoseksuelle, især i minoritets-etniske miljøer, men også blandt visse danskere, siger Ibrahim, der selv er muslim og ikke har fortalt hverken forældre eller søskende om sin seksualitet.

Homo-fester og Asmaa til hjælp
I Sabaah er medlemmerne vant til en del modgang, men heldigvis er der også medgang, og de homoseksuelle støtter hinanden i deres situation. De holder store, farverige fester med over 400 deltagere og debat-aftener, hvor de diskuterer, hvordan man kan ændre holdningen til homoseksualitet i de etniske miljøer.

- Jeg tror ikke på, at vi vil blive accepteret de næste mange år, for tiden skal være moden, og intregrationen skal være bedre end nu. Men det kommer helt an på, hvordan man griber opgaven an, og hvad der sker. Da for eksempel Asmaa Abdol-Hamid for nylig offentligt sagde, at hun ikke har noget problem med homoseksuelle, var det et kæmpe skridt for os, siger Ibrahim til ekstrabladet.dk.

Men lige så nemt der kan komme et vindpust i den rigtige retning, lige så let kan et fejlskud vælte den skrøbelige sag.

- Hvis man begynder med informationskampagner og brochurer i etniske miljøer, så er foreningen død, og så er vi banket ti år tilbage. Vi skal virkelig være forsigtige, for det er en ømtålelig sag, vurderer Ibrahim. For der er endnu meget arbejde for Sabaah og for etniske bøsser og lesbiske.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Filmen 'Inuk' vises i Italien
D vil fortsat ikke udpege medlem til forfatningskommission
Kræver handling for oprindelige folks rettigheder
Grønlandsbanken låner flere penge ud
For et år siden tog vi en dukkert...
Polar Seafood sætter store investeringer i bero
sermitsiaq.ag