Persondata politik

Jubii anbefalede døds-porno

Jubii's erotik-kanal anbefalede smagløs pornoside med fingerede sexmord, voldtægter og mishandlinger

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 
Under overskriften 'Besøg Renee' - og med en anbefaling på tre stjerner - sendte Jubii's erotik-redaktør - den tidligere stripper Kira Eggers - de besøgende til en pornoside, der indeholder detaljerede billeder af sygelige seksuelle overgreb.

Her er både billeder af sex med lig, kvinder som bliver bedøvet og voldtaget, kvinder som bliver stranguleret under sex-akten og adskillige andre mere eller mindre perverterede situationer.

Billederne stammer fra videofilm med titler som 'Necro Surprise', 'Molest Me Dead', 'Death By Strangulation' og '3 Dead Bang'. Videofilmene kan købes fra Internetsiden.

Der er dog ingen tvivl om, at filmene er instruerede, og at de voldelige scener er fingerede. Det er nemlig de samme personer, som dør igen og igen. Men det gør ikke billederne mindre frastødende.

DET MÅ VÆRE NYE BILLEDER

- Jeg kan ikke forestille mig, at siden indeholdt de billeder, da Kira udvalgte og anbefalede den, siger Martin Thorborg, der er ansvarshavende redaktør på Jubii Erotik.

- Hun er ekstremt omhyggelig, når hun udvælger erotik-siderne, og hun kan slet ikke klare sådan nogle billeder, du beskriver. Problemet med nettet er jo, at det er dynamisk. Tingene ændrer sig hele tiden. De der billeder kan jo være lagt på siden dagen efter at vi har oprettet linket, forklarer Martin Thorborg.

Men den holder ikke.

- Billederne fra mine videofilm har været tilgængelige lige så længe, som siden har eksisteret, forklarer Renee.

- Faktisk har jeg også fået en hel del kunder fra Danmark, siger hun.

Jubii har efter deres egne oplysninger sendt langt over 25.000 mennesker videre til den voldsomme side.

- Nu beder jeg Kira om at se siden igennem endnu en gang, og så er jeg sikker på at linket bliver fjernet straks, siger Martin Thorborg.

DØDS-PORNO KAN GIVE FÆNGSEL

De to brødre Donald og William Smith på henholdsvis 42 og 37 år kan se frem til et par år bag tremmer i et canadisk fængsel. De har produceret videofilm magen til dem, Jubii linker til, altså film hvor kvinder angiveligt bliver dræbt og voldtaget.

- Selv om ingen af kvinderne kom noget til i virkeligheden, har brødrene forbrudt sig mod den canadiske lov, som forbyder at producere billeder af voldelig sex, forklarer Cameron Howard fra politiet i Ontario til nyhedsbureauet APB.

Videofilmene blev distribueret via Internet og indbragte mellem 25.000 og 40.000 kr. om måneden.

Den server, filmene blev distribueret fra, står i Amerika. Nøjagtig hvor er FBI i øjeblikket ved at undersøge - det er nemlig op til de lokale myndigheder at afgøre, om der også skal rejses tiltale for denne del af døds-pornoen.

Retssagen mod brødrene starter den 18. december.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik