Gemt i sandet: Engangsgrill forbrændte lille Malthe

Tre-årige Malthe blev forbrændt, fordi han faldt ned på noget sand, som gemte på en varm og farlig hemmelighed

« Forrige
(Foto: Tariq Mikkel Khan)
1 af 3
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Vejret lægger op til at lave mad udendørs, men det kan være en farlig affære. Det ved Jimi, Mia og ikke mindst deres søn Malthe Forsberg alt om.

Jimi og Mia Forsberg burde nemlig slet ikke have ferie lige nu. Det har de dog været tvunget til at tage alligevel, for i onsdags blev deres lille søn, Malthe, slemt forbrændt i venstre hånd.

En sjov dag ved stranden sammen med 3-åriges Malthes børnehave, endte nemlig med et otte timer langt vandbad og skadestuebesøg for den lille dreng.

Han faldt nemlig uheldigvis ned i to gemte grill.

- Pædagogerne havde undersøgt området, men det umuligt for dem at opdage de to engangsgrill, som var gravet ned i sandet. Og det var så uheldigvis det sted, hvor Malthe faldt ned, siger Malthes 37-årige mor, Mia Forsberg.

Familien bor i Solrød Strand, og siden da har Malthe ikke haft lyst til at lege i sandet.

- Efter Malthe havde siddet med hænderne i vand i otte timer, klippede en læge den brændte hud i håndfladerne af. Nu håber vi bare, at det kan nå at hele, inden vi skal på ferie i Lalandia på lørdag, siger Malthes far, Jimi Forsberg.

Sluk den dog med vand
Familien undres nu over, hvorfor nogen har valgt at slukke engansgrillene med sand.

- Vandet er jo lige ved siden af, og så slipper man for, at nogen bagefter kan blive forbrændte, siger 40-årige Jimi Forsberg.

Malthe blev forbrændt om formiddagen, så de to forældre tror ikke, grillene har været i brug samme dag, som Malthe væltede ned i sandet.

- Sandet oven på grillene har åbenbart holdt på varmen fra dagen før, og det gør det jo bare endnu mere farligt. Folk bør virkelig smide grillene ud i særlige skraldespande i stedet, siger Mia Forsberg.

Sådan behandles brandsår
Morten Bischof-Mikkelsen er ledende overlæge ved plastiskkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital, OUH. Det er afdelingen, som tager sig af brandsår.

- Vand, vand, vand. Det er den bedste smertelindring, der er mod brandsår, som ikke blevet sort eller hvidt, siger den ledende overlæge.

Ifølge Morten Bischof-Mikkelsen er det helt fint at komme forbi en akutafdeling, hvis det ser ud, som om der er behov for det.

- Bare man sørger for at svøbe det forbrændte område i et vådt klæde eller har et vandbad med sig i bilen

- At transplantere hud sker kun i sjældne tilfælde ved forbrændinger, hvor kødet er tydeligt misfarvet, siger Morten Bischof-Mikkelsen.

Ifølge tal fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital, steg antallet af grillrelaterede personskader anmeldt til OUH med 81,5 procent fra 2008 til 2012.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik