Lisa fik mere end juice: Rystet over personalets sexsnak

Ansatte på Joe & The Juice i Fields udleverede både egne og kollegaers privatliv i så høj grad, at Lisa valgte at klage

Et besøg på Joe & The Juice i Fields på Amager bød på mere end hvad Lisa Björt Nygaard synes man skulle stå model til. (Foto: Polfoto)
Et besøg på Joe & The Juice i Fields på Amager bød på mere end hvad Lisa Björt Nygaard synes man skulle stå model til. (Foto: Polfoto)

Der fulgte væsentligt mere end bare juice med i købet, da Lisa Björt Nygaard mandag besøgte Fields på Amager med sine to små døtre. Personalet talte så højlydt om deres eget og kollegaernes privatliv, at hun chokeret forlod juicebaren og skrev en klage på kædens Facebook-side.

- Vi var måske hos jer i 30 minutter, men i løbet af den halve time nåede vi at høre en masse spændende detaljer om jeres og jeres kollegaers privatliv. Vi kunne høre, hvordan en af jer havde 'lavet' en grim pige i weekenden, fordi 'kæresten var ude og rejse, og der derfor bare skulle kneppes igennem'. Så er man åbenbart ikke så kræsen, men selv de grimme piger kan 'få et stykke' af jer.

- Vi kunne også følge med i, hvordan alle piger, der kom ind, blev vurderet 'totalt nice', 'semi', 'ok med slukket lys' og andre mere eller mindre flatterende gloser. Der blev vist billeder frem af den førnævnte grimme pige, og jeg hørte en af jer blære dig med, at når du og dine venner går i byen, så har I det fedt med at behandle piger 'så nederen som muligt', skriver Lisa Björt Nygaard.

 

For Lisa Björt Nygaard gjorde det situationen endnu værre, at også hendes børn kunne høre, hvad personalet snakkede om.

- En ting er, at I ødelagde vores måltid fuldstændig med jeres fuldstændig latterlige omtale af det helt vidunderlige køn, som I i stedet burde hylde og respektere, og at mine piger, som stadig tror på, at de er lige så meget værd som drengene i børnehaven, skulle høre på jer vurdere og disrespektere kvinder på den ondskabsfulde måde. Noget andet er, at jeg går ud fra, at I allesammen har mødre, der har født jer, passet jer og været den vigtigste kvinde i størstedelen af jeres liv, og hvis I er heldige, får I nogle smukke døtre en dag (når I er blevet voksne) - men prøv lige at overvej, hvad det er for en verden, I sætter dem ud i? En verden fuld af drenge som jer.

Hendes opslag på Joe & The Juices' Facebook-side har i skrivende stund udløst tæt ved 6500 likes, over 340 kommentarer og 880 delinger på Facebook.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Lisa Björt Nygaard, der ikke har ønsket at uddybe sin kritik yderligere, men hun udtrykker glæde over, at Joe & The Juice har valgt at tage hendes opsang alvorligt.

Joe & The Juice: Uacceptabelt
Simon Nielsen, der er Brand Police & Academy leader hos Joe & The Juice, skriver i et svar på Facebook, at han beklager og, at der vil blive taget hånd om sagen.

- Jeg har siden du har skrevet oplægget prøvet at få kontakt til de medarbejdere, der har været på arbejde, for at kunne tage hånd om denne sag, jeg har haft kontakt med bestyren af baren og de ansatte og der vil blive taget hånd om det med samme, da vi finder det helt uacceptabelt og det er langt fra vores værdier, at det bliver brugt sådan et sprog i baren og til at omtale andre mennesker på, skriver han.

- Jeg er ked af at du og dine døtre har måtte lægge øre til dette og jeg vil sikre at det ikke kommer til at ske igen, skriver han endvidere.

- Endnu engang undskyld mange gange på vegne af os og drengene....

Vil du også føle dig generet, hvis ansatte i en butik eller restaurant snakker privat, så gæster og kunder kan høre det?

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen