Lavede lokumsaftale om støjregler: Miljøstyrelsen blæser på vindmølle-naboer

Myndigheder lavede lokumsaftale med industrien:Borgere plaget af støj fra kæmpe-vindmøller blev lovet lovgivning, men i al hemmelighed faldt Miljøstyrelsen på knæ for den magtfulde vindindustri

  • Vindmølleindustrien har vundet over naboerne til store vindmøller, da støjreglerne for vindmøller blev lavet, mener to eksperter. (Foto: Astrid Dalum)
Vindmølleindustrien har vundet over naboerne til store vindmøller, da støjreglerne for vindmøller blev lavet, mener to eksperter. (Foto: Astrid Dalum)

I årevis har naboer til store vindmøller klaget over støjgener. For at imødekomme kritikken besluttede Folketinget i 2011 at lave nye regler for den såkaldt lavfrekvente støj, som er mistænkt for at være sundhedsskadelig og give udsatte borgere alt fra stress til søvnløshed.

Ekstra Bladet kan nu afsløre, at Miljøstyrelsen trodsede ekspertadvarsler og skræddersyede støjreglerne til vindmøllebranchens behov, selv da styrelsen blev klar over, at lavfrekvent støj kan blive et problem for vindmølle-naboerne.

Se også: Naboer trætte af vindmøllestøj: Som at have indbrud i huset  

’Det er mistænkeligt’
Det viser interne dokumenter, som Ekstra Bladet er i besiddelse af. Her giver Miljøstyrelsen den magtfulde vindindustri løfte om, at den for alt i verden vil undgå at begrænse industriens muligheder for at sætte møller op herhjemme.

Lokumsaftalen mellem vindmølleindustrien og Miljøstyrelsen får alarmklokkerne til at ringe hos professor i miljøret på Københavns Universitet Peter Pagh.

- Det er mistænkeligt. Det ser ud, som om man i meget høj grad har villet imødekomme vindmølleindustrien. Miljøstyrelsen har strakt sig meget langt i denne sag, siger han.

Frem til 2011 slog Miljøstyrelsen fast, at der ikke er problemer med lavfrekvent støj fra vindmøller, så længe de øvrige støjgrænser bliver overholdt. I 2011 besluttede folketingspolitikerne på baggrund af klager fra borgere, at der alligevel skulle laves bindende grænser for såkaldt lavfrekvent vindmøllestøj.

Mens borgere blev lovet bod og bedring, garanterede Miljøstyrelsen imidlertid på et møde med vindmølleindustrien 9. marts 2011, at grænsen for lavfrekvent støj skal ligge på 20 decibel, og at støjgrænserne ’ikke må medføre nye begrænsninger for vindmøller’.

Se også: Du får kæmperegning for vindmøller  

Tæt parløb
I maj 2011 opdager Miljøstyrelsen på baggrund af egne beregninger og efter at have udvekslet fortrolige dokumenter med vindmølleproducenterne, at nogle af vindmøllerne fra Vestas og Siemens vil komme i klemme i de planlagte støjgrænser, fordi de vil udsende mere lavfrekvent støj end tilladt, selv om de overholder de almindelige støjgrænser. Dermed vil det blive sværere at opføre de larmende vindmøller tæt på beboelse.

Pludselig indfører Miljøstyrelsen en usikkerhedsmargin ved måling af lavfrekvent støj. Desuden hæver man flere gange vurderingen af, hvor godt mølle-naboernes huse er lydisoleret. Så kan vindmøllerne larme mere, uden at de på papiret overskrider reglerne.

Se også: Ingen vindmøller hos de rige  

Sagen bør undersøges
Peter Pagh mener på den baggrund, at reglerne bør kigges efter i sømmene.

- Det er mig bekendt ikke normalt, at man holder fortrolige samtaler med den branche, man skal regulere. Sagsbehandlingen giver indtryk af, at myndigheden er filtret lidt for meget sammen med vindmølleindustrien, og derfor kunne man godt ønske, at Folketingets Ombudsmand ser nærmere på, hvordan det samarbejde er foregået.

- Alt tyder på, at man har taget en beslutning om, at man gerne ville udbrede vindmøller, og så har man indrettet støjreglerne derefter. Det er imod den afvejning, der er i miljøbeskyttelsesloven, siger Peter Pagh.

Professor i statskundskab på Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen mener, at det ser ud, som om vindmølleindustrien har vundet over vindmøllenaboerne:

- Meget kan tyde på, at det er vindmølleindustrien, der har fået lov til at tale højest her, og at man i forbindelse med det har set mere rundt på nogle af de vidensmæssige faktorer, herunder støjen og dens mulige helbredsmæssige effekter.

Magten vinder
- Det er det klassiske spil mellem viden og magt. Når der er stærke erhvervsinteresser på spil, er det ikke usædvanligt, at der er en tendens til, at magten – i dette tilfælde vindmølleindustrien – vinder, siger Peter Munk Christiansen, der til daglig studerer forholdet mellem interesseorganisationer og politik.

Vicedirektør i Miljøstyrelsen Claus Torp mener ikke, at lavfrekvent støj fra vindmøller udgør et alvorligt problem, og ser intet akut behov for nye retningslinjer.

- Lavfrekvent støj over 20 dB kan give søvnproblemer og stresssymptomer som træthed og hovedpine. I praksis tillades mere støj. Hvorfor?

- Grænseværdierne har tendens til at overvurdere den virkelige støj pga. beregningsmetoden. Støj giver anledning til gene, men vi kan ikke fjerne alle gener fra støj. I særlige tilfælde kan der godt være et støjniveau, der er højere end beregningerne, men det er ikke et generelt billede, siger Claus Torp. 

-  I har flere gange hævet lydisolerings-tallene og indført en buffer på to dB, så der kunne opstilles vindmøller tæt på beboelse. Hvem er det til gavn for?

- Bekendtgørelsen er meget restriktiv, og vindmølleindustrien var utilfreds med den. Der kan ikke sættes møller tættere på huse end tidligere.

- Hvorfor går I i 2011 imod ekspertadvarsler om støj?

- Udgangspunktet var, at der ikke skulle laves begrænsninger for udbygningen af vindmøller, men det endte med at blive en skrappere regulering.

- I holder møder med vindmølleindustrien og udveksler fortrolige oplysninger med en branche, I regulerer. Hvor almindeligt er det?

- Vi fik støjtal fra to producenter for at vurdere konsekvenserne. De er fortrolige, fordi de er konkurrence-følsomme.

Så meget må møllerne larme

Lydisoleringstallet er udtryk for, hvilken isoleringsgrad man regner med, at de omkringliggende huse har. Dette tal er opjusteret, da Miljøstyrelsen og vindmølleindustrien opdagede, at det ville blive et problem.

Man indførte også en usikkerhedsmargin på to dB, der oven i beregningsusikkerheden betyder, at vindmøllerne reelt kan larme op til 24 dB og stadig være lovlige.

Der er to grænser for almindelig vindmøllestøj i åbent land på 42 og 44 dB ved vindhastigheder på henholdsvis seks og otte meter i sekundet. Grænsen for lavfrekvent støj er på 20 dB i beboelse

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere