Samfund

Eksperter: Derfor bliver løbere aggressive

Almindelige motionister er aggressive over for cyklister og fodgængere, fordi de leger elitesportsmænd, siger eksperter

De mennesker, Ekstra Bladet mødte ved Søerne i København, har også erfaringer med aggressive løbere. (Reportage: Rikke Hartmann og Jonas Reher / Redigering: Søren Kjær)

Enhver, der færdes ved de københavnske søer, ved det: Pladsen er trang og travle cyklister, ivrige motionsløbere og fodgængere kæmper om den alt for lille pladsen på stierne.

Og nogle gange ender det med korporlig vold.

Det fik Lisa Nissen fra København til at fare i blækhuset og skrive et læserbrev i Politiken, hvor hun i en ironisk tone skriver 'tillykke og tak fordi du ødelagde min dag' til den motionsløber, som slog hende på skulderen ved højlys dag.

Hendes brøde var, at hun - for at undgå at støde ind i en anden cyklist - holdt sine bane. Og det fik altså motionisten til at råbe skældsord efter hende og slå hende på skulderen.

Indlægget er blevet flittigt delt på de sociale medier. Læs det her.

Ikke tilfældigt
Hun skriver blandt andet, at nogle venlige mennesker efterfølgende spurgte, hvad der var sket, og den ene sagde: 'Der er ikke noget at gøre. Nogle af dem, som løber her ved Søerne, er syge i hovedet'.

Ekstra Bladet har talt med to sportspsykolgiske konsulenter om fænomenet. Og ifølge begge er det ikke helt tilfældigt, at løberen går amok.

- Der er kommet en bølge af folk, der løber maraton og triatlon. Almindelige motionister er pludselig meget optagede af, hvordan de performer og eksperimenterer med elitesportsmandens identitet. De går 100 procent op i det i alle faser. Og så dur det ikke, at man skal stoppe ved et rødt lys, eller at man ikke kan komme forbi en cyklist, siger Christian Engell, der er sportspsylologisk konsulent.

Frustrationer stiger
- Personen har nok også haft en tid, han ville opnå, og når noget så kommer i vejen, så kommer uforløstheden til udtryk ved den voldsomme reaktion, siger han. 

En anden sportsspykologisk konsulent, Nicklas Pyrdol Christensen, er enig:

- Når man sætter sig et mål, som man er fokuseret på, så stiger frustrationerne også lettere. Ligesom hvis vi har travlt med at komme hjem fra arbejde, og der er folk, der kører åndssvagt på motorvejen, så reagerer vi også voldsomt. Så det er et biprodukt af, at personen er fokuseret på et eller andet resultat, siger Nicklas Pyrdol Christensen.

Flere konflikter
- Løberen i denne sag har  løbet og følt, at det var hans ret at løbe på stien. Og så reagerer han meget udfarende. Frustrationen kan også minde om den, der opstår, når der er en, der springer over køen i Føtex, siger han.

Og der bliver flere af de aggressive motionsløbere.

- Der er en evig magtkamp mellem fodgængere, cyklister og motionsister. Og da der bliver flere motionsløbere, så vil der også blive flere af den slags konflikter, siger Nicklas Pyrdol Christensen.

Oplever du også motionister eller andre, der er blevet mere aggressive i trafikken, på stierne eller i naturen? Skriv din mening nedenunder.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Stine Eskildsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen