Samfund

Svenske forældre får 60 dage om året til at passe syge børn

Svenskerne har ret til at gå hjemme hos deres syge børn 60 dage om året. Danskerne skal bruge deres feriefridage istedet, lyder det fra arbejdsgiverorganisation

Prøv at forestille dig, at du ikke skulle sende dit syge barn i institution med dårlig samvittighed eller få mormor fra Kolding fragtet til Køge, for at passe de syge unger.

Sådan er scenariet i mange svenske hjem.

Her har hver forældre nemlig ret til at blive hjemme hos deres syge børn 60 dage om året til 80 procent af deres løn.

Arbejdsgiverne får udgifterne til lønnen refunderet af et svensk statsejet forsikringsselskab, som både lønmodtagere og arbejdsgivere betaler til igennem en social afgift.

Lette livet for stressede familier
En meningsmåling fra august viser, at hver tredje forældre i Danmark har afleveret et sygt barn i institution.

Derfor vil en lignende ordning i Danmark være med til at gøre livet lettere og mere attraktivt for børnefamilierne.

Det mener den tværpolitiske tænketank Cura.

- Den svenske ordning bliver ikke misbrugt, for forældrene vil jo gerne passe deres arbejde. Men det giver forældrene et pusterum, så de ikke skal stresse over syge børn og sende dem i institution med skoldkopper, siger Karen Lumholt, direktør i Cura.

Læs også: Undgå sygedage og snotnæse-børn

Tal fra Forsäkringkassan viser, at svenske forældre i gennemsnit brugte godt fem dage hjemme med syge børn i 2012.

Svenskerne er generelt langt foran når det gælder børne- og familiepolitik.

Derfor vil det være en god idé, hvis Danmark lod sig inspirere af den svenske model, mener Dennis Kristensen, forbundsformand for FOA.

- Der er et stigende krav fra arbejdspladsen om at de ansatte skal præstere mere og være fleksible. Og det kan være svært for børnefamilierne at finde tid i hverdagen, som så bliver ekstra presset, når børnene bliver syge, siger Dennis Kristensen, der repræsenterer 200.000 medlemmer.

Arbejdsgivere: Brug feriefridage i stedet
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) afviser, at det er en ordning der skal ind på det danske arbejdsmarked.

- Hvis de ansatte skal have mere frihed ved barns sygdom, kommer det at koste for arbejdsgiverne. Der kommer til at mangle arbejdskraft og kollegerne skal løbe hurtigere, hvis de ansatte skal have ret til flere fridage, end de i forvejen har, siger Lise Bardenfleth, chefkonsulent hos DA.

Arbejdsmarkedet er i dag fleksibelt, og giver medarbejderne mulighed for at tage sig af deres syge børn, lyder det fra Lise Bardenfleth.

Læs også: FOA: Syge børn skal da ikke i børnehave

I stedet bør medarbejderne bruge deres fem feriefridage, også kaldet den sjette ferieuge.

- De fem feriefridage er også tænkt som at kunne blive brugt ved barns sygdom. Hvis de i Sverige bruger fem dage årligt i gennemsnit ved barns sygdom, så svarer det jo til de ekstra feriefridage, som vi har i Danmark, siger Lise Bardenfleth.

Den model afviser FOA.

- At passe sit syge barn er at drage omsorg for sit barn. Men det er jo ikke samvær med sit barn. Den sjette ferieuge er aftalt, for at de ansatte kan rekreere fra et stadig større arbejdspres, siger Dennis Kristensen.

Læs også: 'Børn er jo sjældent syge en dag ad gangen'

Han kalder Dansk Arbejdsgiverforenings holdning familiefjendtligt.

- Udadtil vil virksomhederne gerne signalere, at de er børnevenlige, men det forslag er jo direkte familiefjendtligt, lyder det fra Dennis Kristensen.

FOA har netop afleveret fagforbundets krav til forårets overenskomstforhandlinger. Her stiller FOA krav om forbedret barselsorlov og bedre vilkår for forældrene, når børn indlægges på hospital.

Læs også: Chili Klaus eksperimenterer ned orkester

Se her: Falsk sygeplejerske-tyv hærger de ældre

Læs også: Din bedstemor er farlig: Hjemmehjælpere skal lære selvforsvar

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen