Indlæser...

Massagepiger tvinges til usikker sex

Flere udenlandske prostituerede tilbyder sex uden kondom, og det presser specielt de unge danske prostituerede til at gøre det samme

17:37, 10. mar 2006 | /ritzau/

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
To modne, vestjyske massagepiger slår alarm på TV/MIDT-VEST. De vil have myndighederne til at tage et ansvar.

- Vores skat og moms vil myndighederne gerne have. Så må de også tage ansvar og sætte gang i et oplysningsarbejde. Det her handler om liv og død, siger Hanne 'Julia' Jensen, massagepige i Svalereden i Skave ved Holstebro.

Hanne Jensen er 51 år, og hun og andre erfarne kolleger føler, at de efter mange år i branchen er nødt til at reagere. Sex uden kondom er blevet et så stort problem, at de frygter, det får livsfarlige konsekvenser for de prostituerede, kunderne og kundernes familier.

Hun fortæller, at en ung dansk prostitueret i går kom grædende til hende. Den unge pige var gået fra sit arbejde på en anden massageklinik, fordi ejeren ville tvinge hende til oralsex uden kondom.

Hanne Jensen foreslår, at ældre prostituerede som hende ansættes som konsulenter for de unge. De ældre ved, hvad det handler om.

- Handlen med usikker sex er omfattende. Kunder, der vil have sex uden kondom går efter de annoncer, hvor der for eksempel står super fransk eller super græsk. Alle i miljøet ved, at det er koden for sex uden kondom, fortæller Hanne Jensen til TV/MIDT-VEST.

Forstander Dorit Otzen fra Reden i København, som er et værested for prostituerede kvinder, har gentangne gange indenfor den sidste tid talt med kvinder, der presses til usikker sex.

- Den type kvinder er styrede af deres alfons og har ikke nogen indflydelse på, hvilke seksuelle ydelser, de står til rådighed for. Og de sælges meget ofte til et job uden kondom, siger Dorit Otzen til TV/MIDT-VEST.

Dorit Otzen tilføjer, at de kvinder, hun har talt med, ofte med trusler om vold tvinges til ubeskyttet sex.

Annonce