Indlæser...

Magasin afbilleder Muhammed i Helvede

Et magasin med tæt forbindelse til den katolske organisation Opus Dei afbilleder profeten Muhammed i Helvede

21:15, 15. apr 2006 | /ritzau/

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Et italiensk magasin med tæt forbindelse til den konservative katolske organisation Opus Dei (Guds Værk) har offentliggjort en karikaturtegning af profeten Muhammed i Helvede.

Tegningen har vakt bestyrtelse blandt muslimske organisationer i Italien.

Tegningen i magasinet Studi Cattolicis martsudgave viser de italienske poeter Dante Aligieri og Virgil i udkanten af en flammecirkel, hvor de kigger ned på Muhammed, hvis krop er skåret op på langs ned til livet, fremgår det af en beskrivelse fra det italienske nyhedsbureau ANSA.

- Er det ikke Muhammed, spørger Virgil Dante ifølge beskrivelsen.

- Jo, og han er skåret over i to, fordi han har bragt splittelse ind i samfundet, svarer Dante.

Opus Dei lægger afstand til magasinet.

Redaktøren af Studi Cattolici, Cesare Cavalleri siger til ANSA, at han ' ikke håber, at denne tegning vil føre til angreb, for hvis det sker, vil det kun bevise de islamiske ekstremisters idiotiske holdninger'.

Annonce