Indlæser...

DF ekskluderer Dansk Front-medlem

Dansk Folkeparti vil ekskludere Dan Jochumsen for medlemskab af Dansk Front efter Ekstra Bladets afsløring

13:12, 23. jul 2006 (Opdateret tid: 18:16, 23. jul 2006) | Jakob Rohde-Brøndum

Annonce

  • Oversæt / Translate
Dan Jochumsen er færdig i Dansk Folkeparti efter Ekstra Bladets afsløringer.
Dan Jochumsen er færdig i Dansk Folkeparti efter Ekstra Bladets afsløringer.

Annonce

Som lovet i Ekstra Bladet Søndag vil Dansk Folkeparti ekskludere sin lokalformand Dan Jochumsen fra Kalundborg efter at have læst Ekstra Bladets afslørende artikler om forbindelsen mellem Dansk Folkeparti og det højreekstremistiske forum, Dansk Front.

DF's partisekretær Poul Lindholm Nielsen siger til Ritzau, at han har talt med Dan Jochumsen.

- Jeg sagde, at han kunne vælge selv at melde sig ud. Ellers ville der blive rejst en eksklusionssag mod ham. På den baggrund lovede han at sende mig en mail, hvor han melder sig ud af partiet, siger Poul Lindholm Nielsen.

Dan Jochumsen afviste søndag i Radioavisen, at han er koordinator for Dansk Front i Vestsjælland som dokumenteret i Ekstra Bladet.

- Jeg har ikke meldt mig ud af Dansk Folkeparti, og det gør jeg heller ikke. De må ekskludere mig. Jeg har ikke gjort noget galt, siger Dan Jochumsen

- Har man nogen som helst kontakt med Dansk Front, kan man ikke samtidig være medlem af Dansk Folkeparti, siger Poul Lindholm.

Annonce