Indlæser...

Ungdomshuset skal ikke fredes

Kulturarvsstyrelsen er ikke ved at frede Ungdomshuset, der ligger i den lave ende over bevaringsværdige huse

10:32, 23. dec 2006 | /ritzau/

Annonce

  • Oversæt / Translate
Ungdomshuset ligger i den lave ende af fredningslisten. (Foto: Johnny Frederiksen)
Ungdomshuset ligger i den lave ende af fredningslisten. (Foto: Johnny Frederiksen)

Annonce

Ungdomshuset er ikke ved at blive fredet. Kulturarvsstyrelsen satte i 1996 huset på en liste over huse, der kunne være bevaringsværdige, men det er ikke ensbetydende med, at det skal fredes, siger Kulturarvsstyrelsens direktør Steen Hvass.

- Vi lavede i sin tid en liste over huse, som kommunen kunne holde øje med og som måske er bevaringsværdige. Ungdomshuset ligger i den lave ende over huse, der kan være bevaringsværdige, men det er altså slet ikke oppe og ringe og på den måde noget fredningsemne, siger Steen Hvass til Ritzau.

Styrelsen har lavet omkring 80 af de såkaldte kommuneatlas, som kommunerne kan lade sig inspirere af. Steen Hvass forklarer, at kommunen efterfølgende kan kalde Ungdomshuset for bevaringsværdigt.

Annonce