Indlæser...

Tusinder sagde farvel til Abu Laban

Tusindvis af muslimer viste Danmarks mest omstridte imam, Abu Laban, den sidste ære, da han blev begravet på den muslimske begravelsesplads

18:36, 02. feb 2007 | /ritzau/

Annonce

  • Oversæt / Translate
Tusinde af mennesker sagde her til eftermiddag farvel til Abu Laban. (Foto: Kristian Linnemann)
Tusinde af mennesker sagde her til eftermiddag farvel til Abu Laban. (Foto: Kristian Linnemann)
Imam Abu Laban får det sidste buk inden han køres til den muslimske begravelsesplads i Brøndby. (Foto: Kristian Linnemann)
Imam Abu Laban får det sidste buk inden han køres til den muslimske begravelsesplads i Brøndby. (Foto: Kristian Linnemann)
Abu Laban blev vist den sidste ære, da hans kiste blev båret gennem gaderne i Københavns Nordvest-kvarter. (Foto: Kristian Linnemann)
Abu Laban blev vist den sidste ære, da hans kiste blev båret gennem gaderne i Københavns Nordvest-kvarter. (Foto: Kristian Linnemann)

Annonce

Tusindvis af muslimer valfartede fredag til den fire måneder gamle muslimske begravelsesplads ved Brøndby for i silende regn og under en blytung himmel at vise imam Abu Laban den sidste ære.

Fra hele Danmark samt Sverige og Tyskland var muslimer kommet til Brøndby for at deltage i jordfæstelsen af imamen på den muslimske begravelsesplads, der blev indviet den 22. september sidste år.

Oprindeligt var det meningen, at begravelsen skulle have fundet sted fredag kl. 15, men ceremonien efter fredagsbønnen i moskeen på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter trak ud, og kortegen blev forsinket i knap en time, inden Abu Labans båre ankom til begravelsespladsen i en sort Volvo-rustvogn- rustvogn. Imamen døde af kræft torsdag aften.

Annonce