Indlæser...

Ungdomshus får deadline

Ungdomshusets brugere skal slå til inden for ti dage, hvis de vil tage imod Københavns Kommunes tilbud om Stevnsgades Skole

13:25, 09. feb 2007 | Pernille Christensen

Annonce

  • Oversæt / Translate
De unge skal senest den 19. februar give besked om, hvorvidt de vil købe sig ind i Stevnsgade Skole eller ej. (Foto: Finn Frandsen)
De unge skal senest den 19. februar give besked om, hvorvidt de vil købe sig ind i Stevnsgade Skole eller ej. (Foto: Finn Frandsen)

Annonce

Annonce

Ungdomshusets brugere skal slå til inden for ti dage, hvis de vil tage imod Københavns Kommunes tilbud og flytte til den nedlagte Stevnsgades Skole. Det skriver Politiken.dk.

Kommunen har tilbudt, at de unge kan dele faciliteterne på den nedlagte skole med en skole for handicappede børn. Men hvis den nedlagte skole skal huse begge aktiviteter, skal der bygges nye bygninger, som skal stå klar, når de handicappede børn begynder undervisningen efter sommerferien. Det betyder, at byggeriet snart skal i gang.

Kommunens Børne- og Ungdomsforvaltning har derfor givet Ungdomshusets brugere frist til omkring 19. februar til at melde tilbage, om de er interesserede i at flytte ind på skolen. Hvis de ikke har svaret inden da, vil lokalerne blive brugt til handicapskole.

- I forhold til, at de handicappede børn skal begynde i skole 18. august, er vi nødt til at komme i gang med en ombygning inden for 10 dage. Ellers kommer vi i bekneb for tid, siger pressechef i Børne- og Ungdomsforvaltningen Kim Serup til Politiken.dk.

Ungdomshusets brugere har ikke endeligt afvist Stevnsgade-bygningen som et kommende Ungdomshus, men tidligere har de meldt ud, at de højst vil betale én krone for et nyt hus.

Ifølge advokaten fra fonden Jagtvej 69, Knud Foldschack, der har forhandlet med kommunen på de unges vegne, ville de unge have accepteret tilbuddet, hvis huset var blevet stillet gratis til rådighed for de unge. Københavns Kommune har tilbudt fonden at købe bygningerne på Stevnsgade for 12 millioner kroner.

Annonce