Indlæser...

Dyresex skal op i Folketinget igen

Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører kæmper stadig for et forbud mod dyresex i Danmark. Han bringer nu emnet til afstemning i Folketinget

11:45, 11. maj 2007 | Sanne Rosbøg

Annonce

  • Oversæt / Translate
Christian H. Hansen kæmper en indædt kamp for at fo indført et forbud mod dyresex i Danmark. (Foto: Jan Sommer)
Christian H. Hansen kæmper en indædt kamp for at fo indført et forbud mod dyresex i Danmark. (Foto: Jan Sommer)

Annonce

Annonce

Dyresex skal forbydes. Så enkelt er budskabet fra Christian H. Hansen, dyrevelfærdsordfører i Dansk Folkeparti. På trods af justitsministeren og Det Dyreetiske Råds udmelding om, at der ikke er planer om at forbyde sodomi, fortsætter han kampen for at få et forbud igennem.

- Vi har netop afholdt en høring omkring emnet, og inden sommerferien vil jeg bringe det til afstemning i Folketinget. Det er groft sagt, men jeg vil gerne vide, hvem der går ind for dyresex, siger han til ekstrabladet.dk.

Christian H. Hansen påpeger, at afstemninger viser, at de fleste danskere tager afstand fra menneskers sex med dyr.

- Det bør skrives ind i Dyreværnsloven, så der ikke er nogen tvivl. I dag er det svært at dømme folk for det, fordi det er svært at bevise, at dyrene lider fysisk under det. Men mange dyrlæger siger jo, at det gør ondt på for eksempel en hunhund, der ikke er i løbetid, siger han.

- Jeg regner ikke med, at der er flertal for et forbud denne gang, men jeg vil kæmpe for at få forbudt dyresex til den dag, jeg ikke er her mere, siger han til ekstrabladet.dk.

I Norge og Sverige er man tæt på et konkret forbud mod dyresex.

Annonce