Indlæser...

I spanien hænger man hunde

I landområder i Spanien bliver jagthunde hængt, brændt levende eller får skudt benene af. Jagtsæsonen er slut, og hundene skal skaffes af vejen

16:23, 14. jun 2007 | Sanne Rosbøg

Annonce

  • Oversæt / Translate
Titusindvis af spanske jagthunde bliver hvert år hængt eller dræbt på andre pinefulde måder, hvis de ikke løber godt nok under jagten. (Privatfoto)
Titusindvis af spanske jagthunde bliver hvert år hængt eller dræbt på andre pinefulde måder, hvis de ikke løber godt nok under jagten. (Privatfoto)
Et syn som dette er ikke usædvanligt på denne tid af året i visse områder i Spanien. (Privatfoto)
Et syn som dette er ikke usædvanligt på denne tid af året i visse områder i Spanien. (Privatfoto)
Sammen med andet affald smides de døde hundekroppe på lossepladsen. (Privatfoto)
Sammen med andet affald smides de døde hundekroppe på lossepladsen. (Privatfoto)
Kun få er heldige. Denne hund blev reddet i sidste øjeblik, før den stramme løkke om halsen tog livet af den. (Foto: Foreningen for Galgoer i Nød)
Kun få er heldige. Denne hund blev reddet i sidste øjeblik, før den stramme løkke om halsen tog livet af den. (Foto: Foreningen for Galgoer i Nød)
Læs mere om de spanske jagthunde på www.galgo-sos.dk

Annonce

Annonce

Døde og maltrakterede jagthunde strømmer ind hos dyrlægerne i mange områder i Spanien i disse måneder. Jagtsæsonen i Spanien er slut. De titusindvis af jagthunde, de såkaldte galgoer, er derfor overflødige, og de skal skaffes af vejen.

En tradition blandt mange jægere er, at de hunde, der er blevet for gamle til at være med i jagterne eller ikke jager vildtet på den rigtige måde, skal straffes for at vanære sin ejer. Hævnen er at tage livet af dyrene på den mest plagsomme måde. Og kreativiteten blandt hundeejerne er stor.

Hænger lavt i træer
En almindelige måde at hævne sig på er at hænge hundene i et træ. De 'heldige' bliver hængt højt, så de dør med det samme. De mindre heldige bliver hængt lavt, så deres bagpoter lige netop kan nå jorden og holde dem oprejst, indtil de falder af udmattelse. At aflive dem på den måde kaldes 'klaverspilleren'.

- Den skæbne rammer tusindvis af hunde hvert forår, når jagtsæsonen slutter. Desværre gør de spanske myndigheder ikke ret meget for at stoppe mishandlingen, så det er vigtigt, at der bliver lagt pres på dem fra udlandet, siger Susanne Bandier, der er formand i den danske forening Galgoer i Nød, som arbejder for at hjælpe de spanske hunde politisk og ved at formidle dem til familier i Danmark.

Skærer poterne af

Ifølge Susanne Bandier er der i Spanien for få år siden indført en ny lov, der forbyder ejerne at dræbe hundene på de pinefulde måder. Men det har ikke hjulpet ret meget på problemet.

- Nu ser man måske lidt færre døde hunde. Til gengæld er der mange flere hunde, der efterlades til deres egen skæbne. De bindes ude i skoven, de smides i brønde, de får knust benene eller skåret poterne af og efterlades, siger hun.

- Og ingen gør noget - hverken ejerne eller myndighederne. I alle de år, vi har fulgt problemet, er det ikke blevet bedre. Tværtimod.

Annonce