Danske børn propper sig med lykkepiller

Del på
Messenger!

Send artikel

Danske børn og unge bliver i stigende grad behandlet med depressionspiller også kaldet lykkepiller. Det skriver Kristeligt Dagblad.

På fem år er antallet næsten fordoblet fra 3845 til 7142 sidste år. Det samlede antal danskere, der blev behandlet med pillerne i samme periode er vokset med 26 procent, viser tal fra Lægemiddelstyrelsen.

Det er en uhyggelig udvikling, mener Gideon Zlotnik, børnepsykiater og tidligere overlæge. Han peger på, at alt for mange børn og unge får depressionspillen, selvom de ikke burde.

- Det kan ikke være rigtigt, at vi løser et samfundsproblem med medicin til børn. Jeg er bange for, at en meget stor gruppe børn får pillerne, fordi de har en krise eller er kede af det i skolen eller gymnasiet. Ikke fordi de er deprimerede. Der ryger kæden af, og logikken og det lægelige ansvar svigter, siger Gideon Zlotnik.

Han mener, det er et stort problem, at almindelige følelsesmæssige belastninger i dag bliver diagnosticeret som sygdomme.

Ikke plads til gråd
- Vi sætter en diagnose på noget, som bare er en del af livet. Der er ikke længere plads til, at vi må græde, eller at vi ikke har lyst til at spise eller gå ud af døren en dag. Vi lever i en kultur, hvor vi skal smile og føle os harmoniske hver dag, siger han.

Per Hove Thomsen, overlæge og professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet, peger på, at antallet af børn og unge, der henvises til behandling for depression, tvangstanker og tvangshandlinger, også er steget i samme periode. Han mener, at stigningen skal forklares ved, at det ikke længere er et tabu at søge hjælp, hvis ens barn har det dårligt.

- Samtidig er vi blevet bedre til at opfange, når børn mistrives. Men bag angsten og depressionen ligger et samspil af arv og miljø. Der er et krav om succes til børn og unge i skolealderen. Og det er et pres for mange børn og unge, at de skal klare sig godt. Det stresser dem, at der ikke kun er en retning, men frit valg på alle hylder, når det kommer til at skulle skabe succes, siger Per Hove Thomsen.

Størstedelen af børn og unge på depressionspillerer mellem 10 og 19 år. En mindre del er de helt små børn. De små børn udsættes for mange voldsomme informationer, som de har svært ved at skelne fra virkeligheden.

I fjernsynet hører de om krig og naturkatastrofer, som voksne godt kan kapere og skelne fra den umiddelbare hverdag. Det kan sarte børn ikke. For dem er sultkatastrofen i Darfur ikke længere væk end Haderslev. Og det kan udvikle sig til, at de skal i behandling.