Indlæser...

Prostituerede tvinges til usikker sex

Udenlandske prostituerede tilbyder kunderne sex uden kondom, og det presser de danske prosituerede til at gøre det samme

11:19, 09. jul 2007 | Lisbeth K. Larsen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Danske prostituerede presses til at dyrke usikker sex, hvis de skal holde på kunderne. (Foto: Polfoto)
Danske prostituerede presses til at dyrke usikker sex, hvis de skal holde på kunderne. (Foto: Polfoto)

Annonce

Annonce

Oralsex uden kondom er et hit hos kunderne hos de prostituerede. Tidligere var det mest udbredt blandt de udenlandske prostituerede, der undlod beskyttelse for at tiltrække flere kunder. Den hårde konkurrence har nu gjort, at de danske prostituerede ligeledes tilbyder ydelsen for at holde på kunderne.

- Presset bliver for stort for de prostituerede, der skal tjene deres penge hjem. Hvis andre tilbyder servicen til den halve pris, så bliver de nødt til at følge med. Det betyder, at kvinderne ud over at overskride nogle fysiske grænser også bliver presset ud i at overskride nogle psykiske grænser, siger forstander for Reden Dorit Otzen til ekstrabladet.dk.

På gaden har det længe været et problem, at kvinderne tilbød oralsex uden kondom, fordi de har brug for pengene til stoffer. Men nu har problemet for alvor bredt sig til bordellerne rundt om i landet, og det er en farlig tendens. De fleste prostituerede og deres kunder ved oftest ikke, at man kan overfører konsygdomme ved oralsex.

- Det er jo ikke kun et problem for de prosituerede, det bliver jo et samfundsproblem. Det er farligt, fordi man kan blive smittet med klamydia og syfilis ved oralsex, og det spreder sig jo også hjem til kundens kone eller kæreste, siger Dorit Otzen.

Annonce