Indlæser...
Nyheder Samfund

Rygere skodder bankospil

Bankospillerne bliver væk fra banko, fordi de ikke længere må ryge. En forventelig udvikling, siger forsker

17:02, 28. sep 2007 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
Flere bankoforeninger er lukket, efter at det blev forbudt at ryge under spillet. (Arkivfoto: Claus Bonnerup)
Flere bankoforeninger er lukket, efter at det blev forbudt at ryge under spillet. (Arkivfoto: Claus Bonnerup)

Annonce

Cerutterne og cigaretterne skal skoddes i landets bankoforeninger. Men det betyder, at mange også skodder bankospillet. Derfor er bankoforeninger i blandt andet Ballerup og Ribe lukket, mens andre er pressede økonomisk på grund af rygeloven.

Det er en forventelig udvikling, siger en forsker, mens en anden forsker mener, at samfundet glemmer 'bankofolket'.

- Banko er en anledning til at være sammen, og i det fællesskab er det legitimt, og måske også hovedreglen, at man ryger. Derfor er det forventeligt, at der vil opstå problemer, når der kommer et rygeforbud, siger Lars Skov Henriksen, lektor i sociologi på Aalborg Universitet, til Ritzau.

Fabian Holt, lektor på RUC, mener, at de rygende bankospillere i stigende grad bliver glemt af resten af samfundet, som ikke giver dem alternativer.

Annonce