Indlæser...

I seng med Dennis Rodman

Den kontroversielle stjerne kan nu følges 24 timer i døgnet på internet. Det bliver ikke kedeligt, lover han

12:50, 31. aug 2000 | Erling Tind Larsen

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
Den tidligere basketstjerne Dennis Rodman, der nu ernærer sig som en slags skuespiller, går i dag i luften med sin helt egen 'tv-station' på nettet - RodmanTV.

Fremover vil ikke mindre end otte velplacerede kameraer fange - og videresende - alt, der foregår i stjernens hjem. Live, uredigeret og ikke mindst ucensureret.

Stjernens vilde natteliv, gigantiske fester og seksuelle udskejelser bliver transmitteret direkte på internet. 'Selv ikke politiet kan lukke denne fest', som der står på siden.

- Jeg kom til et punkt i mit liv, hvor jeg besluttede mig til at leve på mine egne præmisser, fortæller Dennis Rodman i velkomsten på internetsiden.

- Ville jeg være som næsten alle andre, og behandles som et produkt for andre menneskers profit og fornøjelse? Eller ville jeg være mig selv, og lade personen inden i mig gøre, hvad han ville, uanset hvad alle andre sagde eller tænkte?, spørger han.

ADVARSEL: VI ER NØGNE

Selv når Dennis Rodman forlader sit hus, er kameraerne med. Du kan f.eks. komme med ham til koncerter, hvor han præsenterer dig for de andre stjerner, der gnubber albuer i backstage-området. Eller du kan tage med på det vilde 'Road Rage', hvor kun fantasien sætter grænserne.

Og netop på grund af stjernens hang til at udstille alle aspekter af sit liv, har folkene bag RodmanTV været nødt til at lave et sæt betingelser, man skal acceptere, der mest af alt minder om dem fra en pornoside.

I et 13 linier langt afsnit fastslås det, at der vil blive vist både det ene og det andet på siden. Det er udformet som en advarsel, men er måske i virkeligheden et løfte, der skal lokke folk indenfor.

Det koster nemlig små 30 $ - cirka 250 kr. - at få lov at se herlighederne. Om måneden.

Annonce