Indlæser...

Er der gift i dit hjem?

På Sundhedsstyrelsens website kan du teste, hvor meget Radon der er i undergrunden i det område, du bor i

13:30, 30. maj 2002 | Karen Seneca

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
Vores hjem regnes for at være det tryggeste sted i verden. Her kan intet ondt ramme os. Eller hvad? Sandheden er, at mange har en tikkende bombe i hjemmet, som truer helbreddet på lang sigt. Bomben hedder radon. Det er en gasart, som bliver dannet af det radioaktive stof radium, der findes overalt i jorden.

Efter rygning er radon den hyppigste årsag til lungekræft, og da den hverken kan ses eller lugtes, er det svært at vide, om man har for stor koncentration af radon i sit hjem.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside radon.dk kan du læse om radon. Her er en landsomfattende undersøgelse af hvilke områder i Danmark, der har den største koncentration af radon (Bornholm og Fyn) og hvilke huse, som er i størst risiko (enfamilieshuse uden ordentlig ventilation).

På radontest.dk er der omfattende information om gasarten radon. Internetsiden er lavet af firmaet Miljøtest, og gennem siden kan man bestille en test, som kan måle indholdet af radon i din bolig.

Det koster 499 kroner for en såkaldt testdåse, som skal stilles i huset i to uger. Derefter bliver resultatet sendt ind til Miljøtest, som måler radonkoncentrationen.

Det er ikke nødvendigt at sælge huset og flygte langt væk, hvis der er for meget radon i boligen. Både radon.dk og radontest.dk informerer om, hvad man kan gøre for at nedsætte radon-faren.

Link:
www.radon.dk

www.radontest.dk

Annonce