Indlæser...

Toms flytter bolsjefabrik

Toms flytter bolsjefabrik fra Holme-Olstrup. 50 mister deres job

17:55, 27. maj 2003 | /Ritzau/

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Der skal ikke længere laves bonbon-bolsjer i Holme-Olstrup ved Næstved. Toms har besluttet har flytte produktionen af slikposerne med de sjove navne til virksomhedens fabrik i Avedøre ved København. Fabrikken i Holme-Olstrup vil blive nedlagt næste år, men det får dog ingen konsekvenser for forlystelsesparken BonBon-Land.

Flytningen af slikproduktionen betyder, at cirka 50 medarbejdere i Holme-Olstrup mister deres arbejde i løbet af første halvdel af næste år. 25 af dem vil få tilbudt job igen, når Toms udvider fabrikken i Avedøre. De populære 'hundeprutter' og 'mågeklatter' vil dog formentlig fremover blive produceret et helt tredje sted. Toms overvejer i hvert fald at overlade bolsjeproduktion til en ekstern samarbejdspartner.

Toms købte BonBon i Holme-Olstrup i 2001.

Annonce