Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Historisk togtur på 16,5 kilometer

For første gang siden Koreakrigens udbrud krydsede et godstog i dag den demilitariserede zone mellem Syd- og Nordkorea

14:51, 11. dec 2007 | Erling Tind Larsen

Her krydser godstoget grænsen mellem Syd- og Nordkorea. Det er første gang siden Koreakrigen, det sker. (Foto: AP)
Her krydser godstoget grænsen mellem Syd- og Nordkorea. Det er første gang siden Koreakrigen, det sker. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Toget var pyntet med blomster i dagens anledning. (Foto: AP)
Toget var pyntet med blomster i dagens anledning. (Foto: AP)
Toget blev grundigt undersøgt af Nordkoreas militær, da det nåede frem til stationen. (Foto: AP)
Toget blev grundigt undersøgt af Nordkoreas militær, da det nåede frem til stationen. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

For første gang i mere end 50 år krydsede et godstog i dag grænsen mellem Syd- og Nordkorea.

Det 12 vogne lange tog var behørigt pyntet med blomster til den 16,5 kilometer lange køretur hen over den demilitariserede zone, der er mellem de gamle fjender.

Med sig bragte toget maskinreservedele, og det returnerede til Sydkorea med en last af blandt andet sko og undertøj.

Håber på forbindelse til Rusland
Godstogets korte men historiske rejse er et af de synlige resultater af topmødet mellem Nordkoreas Kim Jong Il og Sydkoreas Roh Moo-hyun i oktober, og det er planen at toget skal krydse grænsen dagligt.

I Sydkorea håber man på, at tog-samarbejdet kan udvides, så landet får fast togforbindelse igennem Nordkorea til Rusland - og dermed til både Europa og Kina, hvor mange Sydkoreanere forventes at besøge OL i Beijing til sommer.

Stadig i krig
Togforbindelsen mellem de to koreaer blev afbrudt med Koreakrigens udbrud i 1950. Krigen endte i 1953 med en våbenhvile, som aldrig er blevet erstattet af en egentlig fredstraktat. Det betyder, at de to lande teknisk set stadig er i krig med hinanden.

Annonce