På jagt med de hemmelige agenter

Cambodjas pædofil-jæger Samleang Seik giver overraskende Ekstra Bladets fotograf og reporter lov til at følges med to af sine mest betroede hemmelige agenter på deres natlige efterforskning efter formodede pædofile:

– I bliver samlet op af en af mine folk. Hvor bor I, spørger han

– På Regent Park Hotel.

Samleang Seik smiler for første gang under interviewet.

– Det hotel kender jeg godt. Der blev en pædofil anholdt i februar i år, siger han.

En af agenterne kommer til hotellet lidt sent på aftenen. Han kører selv på motorcykel, mens vi hyrer en åben vogn, der trækkes af en knallert. Vi skal ud til et af de fattigste steder i Phnom Penh. Trafikken i hovedstaden er i sig selv vanvittig, men herom en anden gang.

Stoffer sælges åbenlyst
Agenten og vores chauffør har aftalt, at vi skal sættes af i et lukket og mørkt område ved Boeng Kak-søen. Der ligger mange små hoteller og såkaldte guesthouses.

Stoffer sælges åbenlyst, og det vrimler med børn, selv om klokken er mange.

Vi får udpeget forskellige steder og restauranter, hvor de pædofile plejer at komme. Men lige nu koncentrerer agenterne sig om baren Nirvana. Her er en udenlandsk formodet pædofil set gentagne gange med en pige på seks-syv år.

Bedre held ved floden
En anden aften har vi mere held med at finde og fotografere en af de mistænkte. Ganske tæt på det kongelige slot er der bid nede på den nye promenade. Normalt er der en flot udsigt ud over floden Tonle Sap, men lige nu skjuler mørket det meste.

Vores agent fortæller os, at den mistænkte kommer fra USA, og at han lige nu sidder sammen med offeret – en lille pige i en fin lys kjole – og flere af hendes familiemedlemmer. Amerikaneren er ret høj, kraftig af bygning og har en rød T-shirt på.

– I må love mig, at I passer på, når I fotograferer ham, så han ikke får en fornemmelse af, at han bliver overvåget. Hvis han opdager jer, kan han blive nervøs – og så mister vi vores sag, siger agenten.

Kan I kende mig
Vi sætter os på kajkanten et stykke fra den mistænkte. Pludselig dukker en anden agent op. ’Kan I kende mig? Jeg så jer tilfældigt ude i lufthavnen,’ siger han.

De har styr på det, de hemmelige agenter fra APLE.

– Nej, vi så dig ikke.

Den mistænkte amerikaner rejser sig pludselig. Vi følger efter. Vores to agenter er som sunket i jorden. Vi ser dem aldrig mere.

Den store amerikaner sætter sig ind på en bar og drikker en øl. Vi finder et bord i nærheden. Efter at have drukket sin øl går han over vejen, og en snes meter fra os samler han den lille pige op. Han går tilbage mod pigens familie med hende på armen.