Indlæser...

Tjekker om danskere er indblandet

10:52, 28. dec 2007 | John Mynderup

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
– Det er skrækkeligt.

Red Barnets sexkonsulent Vernon Jones er rystet. Ekstra Bladet har lagt en stribe billeder af formodede pædofile fra Cambodjas hovedstad Phnom Penh på hans skrivebord i København.

– Det er skrækkeligt. Jeg er dybt rystet, men Ekstra Bladets billeder dokumenterer, hvad vi frygtede, nemlig at Cambodja, der er et af verdens fattigste lande, er det nye mål for pædofile.

– De pædofile kommer med deres penge og magt alene med det formål at misbruge de mange fattige gadebørn seksuelt.

Massivt problem
– Vi håber, at Red Barnet får mulighed for at rejse til Cambodja og lave en videnskabelig undersøgelse af omfanget af sexmisbruget af børn i begyndelsen af det nye år. Er der f.eks. danskere involveret i det her, spørger Vernon Jones.

– Hvad fortæller billederne dig?

– Problemet med voksne, der misbruger børn, er massivt. Jeg håber, at Ekstra Bladets billeder kan være med til at gøre gode danske turister i Cambodja opmærksomme på farerne.

– Hvis de ser, at voksne køber børns tillid med gaver, mad eller køreture, bør de gribe ind, kontakte de lokale myndigheder eller de mange hotlines, som man kan ringe til og anmelde sin viden, siger Red Barnets konsulent.

Annonce