Indlæser...

Ungdomshus i nordvest eller sydhavn?

En skole i København NV eller haller i København SV kan blive nyt ungdomshus. Overborgmesteren har et bud på to adresser

18:41, 22. jan 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
Det gamle blev udryddet. Nu har Ritt Bjerregaard meldt to adresser ud, hvor et nyt ungdomshus kan ligge.
(Foto: Mik Eskestad)
Det gamle blev udryddet. Nu har Ritt Bjerregaard meldt to adresser ud, hvor et nyt ungdomshus kan ligge. (Foto: Mik Eskestad)

Annonce

De mulige kandidater til et nyt ungdomshus er nu snævret ind til to adresser - enten bliver det placeret i København NV eller København SV.

Peger politikerne i samråd med brugerne på København SV, så bliver det på en adresse lige ved Enghave Station. I København Nordvest er Frederikssundsvejens Skole i spil som nyt ungdomshus. Det bekræfter SF's Frank Hedegaard, der peger på skolen.

- Den ligger tæt på Nørrebro, og den placering accepterer de unge, og det er vigtigt for os. Så har den den størrelse, der skal til, og så er der rigelig afstand til naboer, siger Frank Hedegaard.

Tirsdag aften holder S, R og SF møde om blandt andet mulig placering af et nyt ungdomshus, og mandag er de unge indkaldt til et møde om sagen. Frank Hedegaard tror og håber på, at de unge kan flytte ind på deres nye adresse til sommer.

Annonce