Indlæser...

Arbejdspres kan give blodpropper

Ny forskning viser, at et massivt arbejdspres gennem flere år kombineret med dårlig opbakning for chefen kan være direkte livstruende

14:58, 30. jan 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Det er ikke smart at arbejde for hårdt. I hvert fald ikke hvis det står på i årevis samtidig med dårlig opbakning fra chefen og kollegerne. En ny udredning viser, at psykisk arbejdsbelastning i form af høje krav og stort arbejdspres kan være årsag til blodpropper eller forsnævring af hjertets kransåre. Belastningen skal have stået på mellem fem og ti år.

Risikoen er endnu større, hvis der ikke er opbakning fra arbejdspladsen. Forskningen baner samtidig vejen for, at blodpropper og andre hjertesygdomme kan anerkendes som arbejdsskader.

Ifølge Arbejdsskadestyrelsens kontorchef Ingrid Parsby skal skaden dog først forbi Erhvervssygdomsudvalget, der vil tage stilling til hver enkelt sag.

- Udredningens resultater betyder, at Arbejdsskadestyrelsen fremover vil forelægge sager om iskæmisk hjertesygdom for Erhvervssygdomsudvalget, hvis påvirkningen i gennem længere tid har været høje krav på arbejdet kombineret med manglende støtte på arbejdspladsen, siger hun til Ritzau.

Annonce