Her tabte jeg troen på retfærdighed

Hun flygtede fra diktaturet i Hviderusland for at opleve frihed, kærlighed og omsorg i Danmark.

Hun mødte et system, der den ene dag lovede hende en lægekarriere og dagen efter dømte hende som forbryder.

Hun tabte troen på retfærdighed. Hvert øjeblik risikerer hun nu at blive deporteret til strafarbejde i sit hjemland.

29-årige Natallia Dzivachenkas ublide skæbne i det danske bureaukrati er en grotesk beretning om en banal sag, der røg lige i benknuseriet fra begyndelsen.

Natallia, der i dag er dansk gift og mor til en søn på syv måneder, er en god gammeldags afhopper. Hun flygtede fra Hvideruslands terrorregime i 2006 og slog sig ned på et turistvisum hos kæresten Thomas Stausholm i Thy.

Med topkarakterer og et speciale i biokemisk diagnostik var det i teorien pærelet at få job i et Danmark ramt af lægemangel.

Udviste sig selv
Men nej. I samme sekund, hun efter råd fra sygehuset i Holstebro søgte arbejds- og opholdstilladelse, underskrev Natallia – uden at vide det – også sin egen udvisning. Og så er der ingen vej tilbage: Ud af vagten!

Sagens absurde kerne er, at hun nemt kunne have fået dansk indrejsetilladelse. Hun skulle blot have ansøgt fra udlandet. Det var hun bare ikke klar over.

Men regler er regler, og i dag kræver det stramme danske system, at hun først skal rejse til Hviderusland og sende en ansøgning derfra til Danmarks ambassade i Moskva, der så vil informere ministeriet i København.

– Det er idiotisk. Jeg er jo reelt efterlyst i mit hjemland, siger den unge læge, der befinder sig i en fastlåst Kafka-situation.

For ’smal’ som læge
Det er Udlændingeservice ligeglad med. Stribevis af nye ansøgninger og klager har været spild af tid og kostbare advokatsalærer. Natallia har fået bunker af afslag.

Også Sundhedsstyrelsen er afvisende. Her nægter man sågar at anerkende hendes lægeeksamen, fordi den er for ’smal’.

At snesevis af asiatiske og polske speciallæger med lige så smalle uddannelser de senere år er blevet importeret til det danske sygehusvæsen for millioner af kroner, gør kun sagen mere absurd.

Systemet satte trumf på, da Natallias pas kort før nytår 2006 fik stemplet: Udvist.

Ingen hjalp hende
Ingen i den nu forhenværende Venstre-minister Rikke Hvilshøjs ministerium forsøgte at hjælpe eller vejlede Natallia Dzivachenka til at få styr på formaliteterne. Tværtimod blev der af principielle grunde tidligt sagt nej til dispensation, erfarer Ekstra Bladet.

Derfor blev tonen skærpet yderligere, da den 29-årige læge tog imod et foreløbigt job som laborant for et år siden. Hun gik ud fra, at hospitalets myndigheder havde styr på tingene. Men hun fik en lang næse.

Smides tilbage
Politiet smed hende i fængsel og rejste tiltale for ulovligt arbejde.

Sygehuset fik en bøde på 10.000 kroner, mens Natallia slap med en bøde på 500 kroner. Den blev i forrige uge stadfæstet i Vestre Landsret, der trods de formildende omstændigheder mest troede på ministeriet.

Og nu er der ingen vej tilbage. Næste akt i det absurde danske teater er en brutal udsmidning, der hverken tager hensyn til Natallias lille søn eller ægtefælle.

Jeg forstår ingenting
Eneste udsigt er livslangt udrejseforbud fra Hviderusland og et tvangsjob blandt psykiatriske patienter langt fra civilisationen.

De enorme ressourcer, som det danske samfund har brugt på sagen, overstiger langt prisen for at integrere en dygtig læge.

Natallia Dzivachenka er stærkt påvirket af begivenhederne:

– Jeg forstår ingenting, siger hun til Ekstra Bladet.