Indlæser...

Maersk-skib kapret ved Somalia

Russisk slæbebåd ejet af Mærsk-datterselskab kapret ud for Somalia. Skibet rapporteres at være på vej til hovedstaden Mogadishu

19:02, 03. feb 2008 (Opdateret tid: 21:16, 03. feb 2008) | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
Et nyt skib frygtes kapret af pirater ved Somalia.
Et nyt skib frygtes kapret af pirater ved Somalia.

Annonce

Annonce

En russisk slæbebåd, der ejes af Svitzer, som er et datterselskab i Mærsk-koncernen, er kapret af pirater ud for Somalias kyst. Kapringen skete fredag, og skibet ligger nu for anker ud for Somalias kyst, oplyser informationsmedarbejder Peter Beck-Bang fra A.P. Møller-Mærsk.

Slæbebåden, der hedder "Svitzer Korsakov", var på vej fra Sankt Petersborg til Sakhalin på den russiske stillehavskyst, da den blev opbragt. Besætningen består af en britisk kaptajn og en britisk maskinchef samt fire russere.

Svitzer har været i kontakt med kaptajnen, der oplyste, at hele besætningen stadig er om bord og har det godt.

- Desuden har Svitzer været i kontakt med kaprerne, og man arbejder nu på at finde en løsning, så besætningen kan blive frigivet, siger Peter Beck-Bang til Ritzau.

I de farvande, hvor kapringen skete, vil det danske inspektionsskib "Thetis" om få dage indlede sin mission med at eskortere handelsskibe, der sejler med nødhjælp til Somalia. Ifølge Søværnets Operative Kommando (SOK) lå "Thetis" søndag ud for Mombassa i Kenya, mens det ventede på to skibe, som det skal ledsage.

Annonce