Indlæser...

Danskerne elsker rygeloven

Otte ud af 10 lønmodtagere er tilfredse med de nye restriktive rygeregler på arbejdspladsen

23:11, 03. feb 2008 |

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

De iskolde røgpauser i regn og blæst har ikke taget modet fra rygende lønmodtagere. 79 procent af rygerne tager stadig smøgerne med på arbejde, men de bakker også op om den rygelov, som er skyld i, at hovedparten af dem er tvunget ud på fortovet, når de vil ryge.

Det fremgår af en undersøgelse blandt 2747 lønmodtagere, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Ifølge undersøgelsen erklærer otte ud af 10 lønmodtagere, at de er tilfredse eller meget tilfredse med de regler, arbejdspladsen har vedtaget. Selv blandt de rygere, som ryger dagligt på deres arbejde, er der opbakning til reglerne fra hele 63 procent.

Flere end hver anden ryger mener ifølge undersøgelsen, at arbejdsglæden er steget, siden rygerne blev kostet ud i kulden. Til gengæld er arbejdsglæden forringet hos hver tredje af dem, der dagligt ryger på arbejdet. Det skyldes blandt andet, at de føler sig dæmoniseret og udstillet som misbrugere, oplyser seks ud af 10, der ryger hver dag.

/ritzau/

Annonce