'Jeg ville ikke kunne sove om natten'

Dansk Folkeparti kræver handling efter nye afsløringer af hundevanrøgt i Grønland, mens landstyremedlem Kuupik Kleist giver hundeejerne selv ansvaret

13:17, 07. feb 2008 | Sanne Rosbøg

Oversæt / Translate

Hunde, der får så lidt at spise, at de dør af kulde i den nordgrønlandske vinter, er stadig et problem i Grønland. (Privatfoto)

Seneste nyt i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Christian H. Hansen, dyrevelfærdsordfører i Dansk Folkeparti, er igen på banen, efter at nye afsløringer af grel vanrøgt af grønlandske hunde er kommet frem. ekstrabladet.dk afslørede for et år siden, hvordan 60-70 procent af Grønlands slædehunde sultes, tørstes, holdes i korte kæder og på andre måder vanrøgtes. I går kom det frem, at tal fra januar i år viser, at problemet langt fra er løst i det forgangne år.

- Det er simpelthen grotesk. Jeg ville ikke kunne sove om natten, hvis jeg var grønlandsk politiker og vidste, at jeg var skyld i det her, siger Christian H. Hansen.

Landstyremedlem Kuupik Kleist kan godt sove om natten, men han kalder det for dårligt, at der ikke er sket forbedringer for hundene, og mener, der bør 'strammes op.'

- Det så lovende ud, da der sidste år blev nedsat arbejdsgrupper og arbejdet for at give hundene bedre vilkår. Men det var åbenbart ikke nok, siger han til ekstrabladet.dk.

Ifølge Kuupik Kleist er det svært at placere ansvaret ansvaret for, hvorfor problemet ikke lader sig løse.

- Jeg tror, at hundeejerne selv må gøre noget ved problemet. Jeg tror ikke, det er uvidenhed, men mere en følelse af afmagt. Isen smelter heroppe, og de store klimaforanfringer gør, at man ikke længere kan opretholde de erhverv, hvor man er afhængige af sine hunde. Men det er da sørgeligt, at det er sådan, siger han og foreslår, at de nedsatte arbejdsgrupper igen tager fat om problemet.

Øregas holder ikke is
Men forklaringen om klimaforandringer som årsag til problemer kalder Christian H. Hansen for 'en omgang øregas, der ikke holder is'.

Christian H. Hansen forsøgte, da debatten kørte sidste år, at få indflydelse på løsningen af problemerne - blandt andet ved at kræve indhug i Danmarks bloktilskud til Grønland.

- Vi har fået besked på, at vi som danske politikere ikke kan gøre noget. Det er et problem, som Grønland selv skal løse. Men grønlandske politikere kan blande sig i stort set alle danske problemer. De burde løse deres egne problemer, før de blandede sig i asylpolitik og CIA-flyvninger i Danmark. Statsministeren burde slå i bordet og sige, at nu er det nok, siger han til ekstrabladet.dk.

Han udtrykker bekymring over Danmarks rygte, når der er så store problemer i Grønland.

- Vi bliver bedømt som land på vores dyrevelfærd, og Grønland er en del af Danmark. Derfor er det mere end uheldigt, at velfærden er så ringe, siger han.

ekstrabladet.dk har forsøgt at få en udtalelse fra det grønlandske folketingsmedlem Juliane Henningsen, men hun har ikke ønsket at kommentere sagen.