Indlæser...

Slut med pensionist-ludere

Nu er det slut med kommunens velvillighed - De gamle må nemlig selv finde deres glædespiger

09:56, 17. feb 2008 | Flemming Mønster

Annonce

  • Oversæt / Translate
Hidtil har Skanderborg Kommune hjulpet, når der skulle formidles kontakt til prostituerede. Nu skal ældre, trængende borgere selv gøre hele arbejdet. (Foto: Pelle Rink)
Hidtil har Skanderborg Kommune hjulpet, når der skulle formidles kontakt til prostituerede. Nu skal ældre, trængende borgere selv gøre hele arbejdet. (Foto: Pelle Rink)

Annonce

Annonce
De gamle og handicappede i Skanderborg må selv ud må på markedet, hvis de vil dyrke sex med prostituerede.

Hidtil har kommunen stillet sig velvilligt til rådighed, når der har skullet formidles kontakt til prostituerede. Men den praksis har formanden for kommunens ældreudvalg, den radikale Mie Bergman, sat hælene i over for.

Vi skal ikke bidrage
– Jeg har forståelse for, at ældre og handicappede har et seksuelt behov, men det er mig imod, at vi som kommune på nogen måde skal holde liv i prostitutionen, siger Mie Bergmann.

– Er det nu ikke synd for de gamle?

– Jo, det er det måske, men de prostituerede er nogle af samfundets svageste. Mange af dem får i stor stil psykiske og sociale problemer, som vi bruger mange ressourcer på at hjælpe dem af med. Så kan vi ikke samtidig bidrage til at holde liv i prostitutionen.

Mie Bergmann siger, at hun ikke aner, i hvor stor stil byens ældre og handicappede har benyttet muligheden.

– Det har jeg bedt forvaltningen give et overblik over. Det er ikke mit indtryk, at det er overvældende.

Sidegevinst
– Ved du, hvad ordningen har kostet i kroner og øre?

– Nej, men vi har ikke betalt for de seksuelle ydelser, vi har kun brugt arbejdstid på formidlingen, og så har vi sørget for transporten.

– Transporten?

– Ja, vi har ikke den store prostitution her i byen, så vi har sørget for transporten til andre byer.

– Så der har også været en udflugt som sidegevinst. Er det ikke velfortjent for gamle og enlige?

– Joh, joh, det er altid sundt i en ensom tilværelse, men der er et alvorligere og vigtigere hensyn at tage.

Annonce