Indlæser...

Tvangslicens skal hjælpe DR

Danskerne skal selv melde fra, hvis de ikke vil betale licens, lyder forslag, der skal hjælpe det økonomisk trængte DR

11:44, 27. feb 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
DR-Byen kostede lidt mere end beregnet - og den regning bliver måske tvangsudskrevet til danskerne. (Foto: Mie Scharfe)
DR-Byen kostede lidt mere end beregnet - og den regning bliver måske tvangsudskrevet til danskerne. (Foto: Mie Scharfe)

Annonce

Danmarks Radio vil få en ekstra indtægt på op imod 75 mio. kr., hvis et forslag om, at en husstand automatisk er tilmeldt licenssystemet, bliver til virkelighed.

Ønsker man derimod ikke at betale licens, skal man selv melde fra.

Generaldirektør i DR Kenneth Plummer er glad for modellen, som har været diskuteret i et par år. Onsdag eftermiddag mødes de politiske partier bag medieforliget bl.a. for at diskutere forslaget.

- Vi har regnet på en sådan model i DR. Vores bedste beregninger kommer frem til, at det kan betyde op imod 75 mio. kr. i ekstra licensindtægter. Men det kræver, at der også arbejdes med nogle skrappere kontrolmuligheder over for licensbetalere, og det kræver også, at loftet over erhvervslicenser bliver hævet, siger Kenneth Plummer.

Det anslås, at der er 140.000 sortseere.

Annonce