Indlæser...

Pressen misbruger dig

07:17, 04. mar 2008 | Anne-Mette Gregers

Annonce

  • Oversæt / Translate
?Pressen er ubarmhjertig, skal vi ikke snakke om det?? Sådan skriver Ruth Evensen til sin datter. (Foto: Kristian
?Pressen er ubarmhjertig, skal vi ikke snakke om det?? Sådan skriver Ruth Evensen til sin datter. (Foto: Kristian

Annonce

Annonce
Det er ren og skær manipulation fra mediernes side, når Sopia Ogenio – Ruth Evensens udstødte datter – nu, i en alder af 30 år – har valgt at tage bladet fra munden og offentligt fortælle om det terrorregime, hun som datter af Faderhusets stifter har oplevet på nærmeste hold.

Det hævder i hvert fald Ruth Evensen.

Påstanden fremsætter hun i et brev, som datteren modtog lørdag.

Ekstra Bladet har Ruth Evensen trods gentagne opfordringer ikke ønsket at tale med.

Vil lægge låg på
I brevet indbyder Ruth Evensen sin datter til et møde, så mor og datter kan få talt ud om tingene – uden offentlig indblanding.

– Det skinner klart igennem, at hun meget gerne vil have lagt låg på det hele. Ruth vil helst undgå at tage balladen og opgøret i pressen. Samtidig viser brevet, at hun ikke har forstået, at jeg i dag er et selvstændigt menneske, som hun ikke længere kan manipulere med, siger Sophia Ogenio.

– ’Pressen er ubarmhjertig, skal vi ikke snakke om det’, skriver hun blandt andet og taler også om, at ’pressen var unådig’ ved at ’misbruge’ mit arbejde. Ifølge det brev er jeg bare et stakkels offer, som hun nu tilbyder sin frelse, siger Sophia.

Kender til bogen
Ifølge Sophia har Ruth Evensen længe været klar over, at datteren planlagde at indvie offentligheden i det, som hun i kraft af sin opvækst opfatter som helvede i Faderhuset.

– Først på året skrev jeg til Ruth, at jeg arbejdede på en bog med titlen ’Afsløring’, så hun ved godt, at det ikke er pressen, der fordrejer eller manipulerer noget som helst. Jeg har blandt andet indikeret, hvilken farlig sekt, jeg mener, Faderhuset er – specielt på grund af den måde Ruth har kontrolleret, misbrugt og manipuleret mig og mange andre gennem et intimiderings- og frygt-regime, siger Sophia til Ekstra Bladet.

Annonce