Indlæser...

Slut med smertefulde testikel-snit

Uden bedøvelse får den lille gris to snit i pungen, testiklerne trækkes frem og kappes af - politikerne stort set enige om, at det syn skal være fortid

16:14, 13. mar 2008 | Marie Brogaard

Annonce

  • Oversæt / Translate
Dette syn bliver formentlig snart mere lydløst - grisene skal bedøves før kastration, mener politikere. (Foto: Thomas Sjørup)
Dette syn bliver formentlig snart mere lydløst - grisene skal bedøves før kastration, mener politikere. (Foto: Thomas Sjørup)

Annonce

I disse timer tegner der sig et flertal i Folketinget mod kastration af grise uden bedøvelse.

Der skal ikke meget til for, at en gris hyler og skriger i vilden sky. For det meste er det uden grund, for eksempel når der ikke er plads nok ved soens patter.

Tidligere har man troet, at det samme gjaldt, når grisene fik skåret testiklerne af uden bedøvelse. Men nu ved man, at det er et utrolig smertefuldt indgreb.

Intelligente grise lider meget
Hvert år kastreres 13 millioner smågrise uden bedøvelse. Men nu vil syv ud af ni politiske partier have et forbud mod kastration af grise uden bedøvelse.

- Grise er meget intelligente med et bredt følelsesregister. Derfor lider de både fysisk og mentalt ved sådanne indgreb, siger Tanya Krøyer Jørgens, som er biolog og formand for dyreværnsforeningen Aminas.

Justitsminister Lene Espersen (K) vil bede Dyreværnsrådet undersøge sagen. Men der er tilsyneladende allerede et flertal i Folketinget for et forbud.

Kastration uden bedøvelse er allerede forbudt i for eksempel Norge.

Annonce