Indlæser...

Muhammed-tegning forbydes

Kurt Westergaards Muhammed-tegning må ikke bruges på antiislasmistisk hjemmeside og derfor heller ikke ved en demonstration lørdag

12:56, 14. mar 2008 (Opdateret tid: 16:43, 14. mar 2008) | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
Stop Islamiseringen af Danmark har fået forbud mod at bruge Kurt Westergaards omstridte Muhammed-tegning.
(Foto: René Schütze)
Stop Islamiseringen af Danmark har fået forbud mod at bruge Kurt Westergaards omstridte Muhammed-tegning. (Foto: René Schütze)
Den antiislamiske forening SIAD må ikke få lov til at bruge Kurt Westergaards omstridte tegning af Muhammed.
(Foto: Politiken)
Den antiislamiske forening SIAD må ikke få lov til at bruge Kurt Westergaards omstridte tegning af Muhammed. (Foto: Politiken)

Annonce

Annonce

Den omstridte Muhammed-tegning, fremstillet af bladtegner Kurt Westergaard, må ikke bruges i forbindelse med en antiislamisk demonstration i Aalborg i morgen. Det bestemte fogedretten i Aalborg i dag.

Fogedforbuddet er foreløbig kun rettet mod Foreningen Stop Islamiseringen i Danmark (SIAD) og dennes hjemmeside, men senere fredag ventes en tilsvarende kendelse rettet mod SIEO, Stop Islamisation Of Europe, som er en søsterorganisation og formelt er arrangør af demonstrationen i Aalborg.

Bladtegneren havde anmodet om fogedforbudet, og retsassessor Dorete Bager bestemte, at brugen af tegningen på SIADs hjemmeside, hvorfra den kan downloades til brug ved demonstrationen, er en krænkelse af Kurt Westergaards ophavsret.

Anders Gravers fra SIAD sagde efter afgørelsen, at foreningen vil respektere forbuddet og undlade at benytte tegningen ved lørdagens demonstration. Her havde foreningen opfordret folk til at downloade tegningen fra SIADs hjemmeside for at lave plakater til demonstrationen.

- Vi gennemfører demonstrationen, men uden Muhammedtegningen. Vi har en plan B, men jeg vil ikke sige, hvad den går ud på, sagde Anders Gravers.

Annonce