Indlæser...

Forbund vil gå til retten for tegner

Dansk Journalistforbund kalder det for en groft krænkelse af Kurt Westergaards ophavsret, at hans Muhammedtegning bliver brugt i Geert Wilders film

09:09, 28. mar 2008 | Kate Bluhme

Annonce

  • Oversæt / Translate
Anders Gravers ved demonstrationen i Aalborg, hvor han viste Kurt Westergaards tegning trods fogedforbud. Nu fremturer han med den hollandske film, hvor tegningen også er med. (Foto: Mvik Anderson)
Anders Gravers ved demonstrationen i Aalborg, hvor han viste Kurt Westergaards tegning trods fogedforbud. Nu fremturer han med den hollandske film, hvor tegningen også er med. (Foto: Mvik Anderson)

Annonce

Annonce

Dansk journalistforbund vil hjælpe Kurt Westergaard, hvis tegninger af Muhammed bliver brugt i den hollandske politiker Geert Wilders islamkritiske film, "Fitna".

- Jeg er ikke i tvivl om, at der er tale om en meget meget alvorlig krænkelse af Kurt Westergaards ophavsret. Derfor vil vi også gøre alt for retsforfølge sagen, siger forbundsformand Mogens Blicher Bjerregård.

Journalistforbundet har tidligere hjulpet Westergaard, da Foreningen Stop Islamiseringen i Danmark ville bruge Westergaards tegning til en demonstration i Aalborg. Her fik de et fogedforbud igennem. Men sagen med Geert Wilders brug af tegningerne er mere kompliceret, fordi det er en international sag, fortæller forbundsformanden. Han har travlt, fordi her til morgen skal han mødes med Journalistforbundets advokater for at diskutere sagen.

- Vi skal vurdere vores muligheder. Men det er klart, at vores ønske dels er et sagsanlæg, hvor vi kan få erstatning, og dels at få tegningerne fjernet fra filmen, siger Bjerregård.

Har også smidt filmen på nettet
Den samme forening har i øvrigt sørget for, at "Fitna" kan ses på dens hjemmeside. Indtil videre har ingen tv-stationer villet vise filmen. I Holland holder man vejret. Landet frygter, at filmen skal starte en hollandsk Muhammed-krise.

Stop Islamiseringen af Danmarks formand, Anders Gravers, har endnu ikke selv set filmen, men har alligevel valgt at lægge den på hjemmesiden.

- Jeg har fået fortalt hvad filmen handler om og er enig i budskabet, siger Anders Gravers til P4 Nordjylland. Han mener ikke, at fogedforbudet mod at bruge tegningen også indebærer, at foreningen ikke må lægge fimen på nettet.

- Hvis det er forbudt, skal vi nok pille den af, men det er jo ikke os, der har lavet filmen. Det er Geert Wilders film, ikke Anders Gravers' film, siger Anders Gravers

Annonce