Indlæser...

DK i sort - men det kunne ikke måles

Lyset gik ud for kongehuset og mange andre danskere i en time lørdag aften. Men ikke i et sådant omfang, at det var til at registrere i forbruget

22:38, 29. mar 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Store dele af Danmark gik i sort i aften mellem kl. 20 og 21, da virksomheder, institutioner og private fulgte Verdensnaturfondens opfordring til at slukke lyset.

Men initiativet kunne tilsyneladende ikke måles i el-forbruget.

Det var i hvert fald den melding, der en times senere kom fra Dong Energy, som står for el-forsyningen i Københavns-området og store dele af Sjælland.

- Det ligner en normal lørdag aften med et jævnt faldende forbrug. Vi kan ikke registrere noget nævneværdigt fald omkring kl. 20, og på samme måde kan det heller ikke ses, at en hel masse har tændt for de elektriske installationer efter kl. 21, lyder meldingen fra Dongs netcenter.

Kampagnen herhjemme var en del af den verdensomspændende 'Earth Hour'.

Kongehuset fulgte opfordringen til at slukke lyset en time. Det samme gjaldt bl.a. for Tivoli, og på forhånd havde i alt 18 kommuner samt omkring 160 virksomheder og institutioner bebudet, at de ville bakke initiativet op.

Annonce