Indlæser...

SAS får bøde på 900.000 kroner

Københavns Byret har idømt SAS en bøde på 900.000 kroner for at have beskæftiget asiatiske stewardesser uden den fornødne arbejdstilladelse

12:34, 31. mar 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

SAS indkasserer en bøde på 900.000 kr. for at have beskæftiget kinesiske og japanske stewardesser uden først at sikre sig, at de havde den fornødne arbejdstilladelse. Det afgjorde Københavns Byret i en dom mandag.

Anklageren havde krævet en bøde på to millioner kroner, men retten fandt at bøden skulle nedsættes på grund af den "urimeligt langvarige behandling ved de danske udlændingemyndigheder". Samtidig fløj stewardesserne på syv fly, hvoraf kun de fem var dansk indregistrerede.

De kinesiske og japanske stewardesser blev ansat på henholdsvis kinesiske og japanske kontrakter, og anklageren havde også ønsket konfiskation på fem millioner kroner - på grund af den fortjeneste, som SAS har haft ved at beskæftige de asiatiske stewardesser i forhold til europæisk personale. Men byretten mente, at kravet ikke var tilstrækkeligt dokumenteret.

Annonce