Indlæser...

Demonstration mod ungdomshus i NV

Ikke alle er vilde med et ungdomshus i Københavns nordvestkvarter. Nu arrangerer to konservative politikere en demonstration mod et nyt hus på Dortheavej 61

16:50, 08. apr 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Et nyt ungdomshus i Nordvest i København vil ødelægge et fredeligt nabolag. Det mener de konservative politikere, Rasmus Jarlov og Jakob Næsager, der er initiativtagere til en demonstration på lørdag mod et ungdomshus på Dortheavej 61.

- Dagens udspil fra Ritt Bjerregaard ændrer intet ved, at borgerne i Nordvest ikke vil have et ungdomshus. Kvarteret har rigeligt at slås med i form af narkosalg og bander. Der er ikke brug for et ungdomshus til at forringe kvarteret yderligere, udtaler Jarlov og Næsager i en pressemeddelelse.

De har også sat gang i en underskriftindsamling på nettet, hvor næsten fire ud af fem er imod et ungdomshus.

Annonce