Indlæser...

Pædagoger på gaden for kollegaerne

Selv om pædagogerne ikke selv er strejkeramte gik de i morges på gaden for at vise sympati for deres kollegaers kamp i forhandlingerne

09:47, 16. apr 2008 (Opdateret tid: 07:47, 16. apr 2008) | Lisbeth K. Larsen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Institutionen Cismofytten havde taget opstilling på Nørrebros Runddel for at udtrykke deres utilfredshed med deres kollegaers lønforhandlinger. (Foto: Lisbeth Kjær Larsen)
Institutionen Cismofytten havde taget opstilling på Nørrebros Runddel for at udtrykke deres utilfredshed med deres kollegaers lønforhandlinger. (Foto: Lisbeth Kjær Larsen)
Udflytterbørnehaven Spanager kom i dag senere afsted end normalt, fordi pædagoger og forældre var på gaden for at sympatistrejke med de strejkeramte pædagogmedhjælpere. (Foto: Lisbeth Kjær Larsen)
Udflytterbørnehaven Spanager kom i dag senere afsted end normalt, fordi pædagoger og forældre var på gaden for at sympatistrejke med de strejkeramte pædagogmedhjælpere. (Foto: Lisbeth Kjær Larsen)

Annonce

Annonce

Hundredevis af pædagoger, forældre og børn var mødt op med bannere og flyers for at vise deres sympati for kollegaernes kamp i overenskomstforhandlingerne. På gader og stræder over hele København stillede institutionerne sig nemlig ud mellem klokken 8 og 8.30 for at vise sympati.

På hjørnet af Tagensvej og Ægirsgade var udflytterbønehaven Spanager mødt op.

- Vi står her i dag for at vise sympati med de andre kollegaer, der er sendt i strejke. Vi andre bliver konfliktramte på en anden måde. Vi viser vores solidaritet med dem, siger leder af institutionen Karina Brehm til ekstrabladet.dk.

Mindre tid til børnene
Det er pædagogmedhjælperne fra Fag og Arbejde, der er strejkeramte, men ikke pædagogerne. De fortsætter derfor arbejdet den kommende tid, men vil hver morgen mellem 8 og 8.30 være at finde på gaderne i sympati med deres kollegaer ind til konflikten er ovre.

I udflytterbørnehaven har konflikten betydning for børnene, der kan se frem til kortere dage i naturen, fordi de vil komme senere afsted på grund af konflikten.

- Normalvis ville vi være kørt nu, så vores dag bliver afkortet, og forældrene må bruge noget af deres arbejdstid, fordi de kommer senere på arbejde, fordi vi kommer senere afsted, siger Karina Brehm.

Forældrene bakker op
Forældrene var her til morgen taget med pædagogerne ud for at vise deres sympati for de strejkeramte medhjælpere.

- Jeg støtter fuldt op om konflikten. Det er helt centralt, at vi får nogle bedre vilkår for hele sektoren, både hvad angår pædagoger, medhjælpere og sygeplejersker, siger mor til to Kirsten Lundholm Sørensen, der til daglig er lærervikar og derfor selv bliver ramt af konflikten, hvis institutionen går på gaden i morgen, da det betyder, at hun ikke selv kan møde til tiden.

Hvis du bliver ramt af strejken: Ekstra Bladet vil gerne høre fra dig, når du ikke kan få passet dit barn, hvis en af dine pårørende ikke kan få gjort rent eller du oplever en lang kø på sygehuset.

Hvis du strejker: Ekstra Bladet vil gerne høre fra dig, hvis du er med i aktioner under konflikten.

Send alle tip, billeder og video til nationen3@eb.dk - hele døgnet.

Her kan du se, hvor strejkerne rammer:

Annonce