Indlæser...

USA må gerne henrette med sprøjte

Dødsdømte tabte sag i den amerikanske højesteret om, at giftsprøjterne er i strid med USA's forfatning - to af de ni dommere ville give dem medhold

16:56, 16. apr 2008 | Kate Bluhme

Annonce

  • Oversæt / Translate
Tremmerne adskiller vidner fra den dødsdømte, som spændes fast på dette leje, inden lægen giver dødssprøjten. Denne dødscelle i Huntsville, Texas, var stedet, hvor USA's seneste henrettelse fandt sted i september 2007. (Foto: AP)
Tremmerne adskiller vidner fra den dødsdømte, som spændes fast på dette leje, inden lægen giver dødssprøjten. Denne dødscelle i Huntsville, Texas, var stedet, hvor USA's seneste henrettelse fandt sted i september 2007. (Foto: AP)

Annonce

Den amerikanske Højesteret afviser at forbyde brug af dødssprøjter til at henrette dødsdømte.

Med stemmerne syv imod to afviste domstolen i dag to dødsdømte fanger i Kentucky, der havde indbragt sagen.

De to argumenterede, at brug af en sprøjte strider imod USA’s forfatning.

Dødssprøjten består af tre forskellige stoffer, og den har i de seneste 30 år været den mest anvendte metode til henrettelser i USA.

I går offentliggjorde Amnesty International en statistik over henrettelser og dødsdomme verden over. Her optrådte USA på top fem med 42 henrettelser i 2007 - men disse henrettelser havde alle fundet sted frem til 25. september, da den morddømte Michael Richard fik en dødssprøjte i en fængsel i Texas.

Herefter satte retssagen i Kentucky et midlertidigt stop for eksekutionerne.

Annonce