Indlæser...

Kampusch havde sex med kidnapper

Hidtil hemmeligholdte dokumenter viser, at Natascha Kampusch dyrkede sex med sin kidnapper. Afhøringer antyder, at hun blev gravid

13:28, 21. apr 2008 | Søren Lauridsen

TV-billederne af Natascha Kampusch gik verden rundt, da hun gav sit første interview efter hun stak af fra sin kidnapper.
TV-billederne af Natascha Kampusch gik verden rundt, da hun gav sit første interview efter hun stak af fra sin kidnapper.

Annonce

  • Oversæt / Translate
Politikerne forhindrede politiet i at grave haven op, selv om undersøgelser har vist, at der er et hulrum i haven. (Foto: AP)
Politikerne forhindrede politiet i at grave haven op, selv om undersøgelser har vist, at der er et hulrum i haven. (Foto: AP)
Sagen kort

Annonce

Annonce

Natascha Kampusch dyrkede frivillig sex med den mand, der i otte år holdt hende fanget, afslører hidtil hemmeligholdte dokumenter i sagen. Dokumenterne antyder desuden, at Kampusch blev gravid med kidnapperen, Wolfgang Priklopil.

Det er den østrigske avis Heute, der afslører flere detaljer i kidnapningssagen. Avisen er kommet i besiddelse af enkelte dele af den over 200.000 sider store politirapport om sagen.

Ifølge afskrifter af politiafhøringerne blev Kampusch, der var fange fra hun var 10 til hun var 18, spurgt, om hun havde haft samleje med sin bortfører.

- Hun svarede, at hun havde haft samleje, og at det var frivilligt, skriver politibetjenten Sabine F ifølge Heute i rapporten.

Spurgte ekspert om graviditet
Dokumenterne antyder desuden, at Kampusch kan være blevet gravid under sit ufrivillige ophold i et værelse under Priklopils kælder. En læge, som talte med Kampusch den dag, hun stak af fra sin kidnapper, skriver:

- Natascha spurgte mig, hvor lang tid jeg kunne påvise en graviditet, hvis den var afsluttet. Jeg svarede hende, at man kunne spore en afsluttet graviditet i blodet nogen tid efter. Så sagen hun, at det var lige meget, fordi det var længe siden.

Politiet blev bremset
Hvis Kampusch var gravid og fødte et barn, kan liget være gravet ned i haven. Højtstående politikere ville undgå en skandale og forhindrede politiet i at grave Priklopils have op.

Politiets jurister anbefalede i december 2006, at haven blev gravet op, efter at de umiddelbare undersøgelser påviste hulrum i haven. 'Der er i haven områder, hvor ukendte genstande kan være gravet ned. Desuden kan det ikke udelukkes, at der er bygget endnu et gemmested i haven', skrev en jurist i papirerne til sagen.

Officielt er det uklart, hvorfor haven ikke blev gravet op.

Kampusch: Jeg er rystet
Kampusch har ikke selv kommenteret oplysningerne i Heute, men ønsker en undersøgelse.

- Jeg er rystet over, at disse fortrolige papirer er nået offentligheden. Jeg vil have fuldstændig afklaring over, hvem der er ansvarlig, siger hun i en udtalelse.

Annonce