Samfund

Av for den: Minus 12 grader i weekenden

Lokalt kan det endda blive endnu koldere, fordi sneen køler landet ned, lyder det fra DMI

Vandet kan ske at fryse til is i weekenden, som her ved Fakse Ladeplads for nylig. (Video: Per Rasmussen)
1/2
Næste »

Kong vinter har sat sig på tronen i Danmark, og han har ikke tænkt sig at abdicere lige foreløbig.

- Vejret er lidt drilsk det kommende døgn. Fredag er overordnet set med mange skyer, hvor det måske kan klare op med lidt sol i den nordlige del af landet sidst på dagen, siger Lars Henriksen, der er vagthavende meteorolog hos DMI.

Ved Østersøen er der varmest med omkring to plusgrader, mens temperaturerne ellers kan komme helt ned omkring de minus fem i resten af landet.

- Alligevel er det ved Østersøen, der muligvis kan komme lidt sne og slud, men det bliver ikke i store mængder, siger meteorologen.

Og så bliver det kompliceret
Lars Henriksen fortæller, at prognoserne for i aften og nat er ret uenige om, hvad der skal ske.

- Der er nemlig et lavtryk i Nordsøen, som skal ned over os. Vi er bare ikke helt sikre på, hvilken bane det vil vælge, siger han.

DMI hælder dog mest til, at det kommer ind over os fra nordvest og dermed rammer Jylland først med sne. Ellers er det en overvejende tør nat.

- Det bliver koldt også. Mellem nul og minus syv grader. Inde i landet helt ned til minus ti, fordi sneen holder på kulden. Der er ikke meget vind, siger Lars Henriksen fra DMI.

Lørdag er endnu usikker, men der kommer mange skyer i især den vestlige del. Temperaturerne vil ligge mellem nul og minus fire grader, og vinden vil være svag til frisk. Derfor vil det føles endnu koldere end de minus fire.

- Natten til søndag falder temperaturerne til minus 12 - lokalt endnu koldere, siger Lars Henriksen.

Søndag bliver overvejende tør med sol. Temperaturerne vil ligge mellem minus fire og plus to grader, hvor det er lunest ved vestkysten, fordi vinden kommer derfra.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen